Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Guldsmede- og Juvelerkunsten - Gravering i Sten - Guldsmederiet i Danmark og Norge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HANAU, PFORZHEIM M. M. GULDSMEDERIET I DANMARK OG NORGE.
333
Foruden i Guld arbejdes der ogsaa i Kobber, der bronceres, i Sølv,
der oxideres, ja endog i Jern, der ciseleres med stor Omhu.
En stor Del af Hanauervarerne, man regner omtrent en Trediedel,
bliver i Tyskland, medens en Trediedel gaar til det europæiske Udland, Resten
til de oversøiske, navnlig sydamerikanske Lande.
Pforzheim staar betydeligt over Hanau, hvad Mængden af Produktion
angaar, idet der her aarlig forarbejdes for over 18 Millioner Kroner Raastoffer.
I Byen Pforzheim og i de nærliggende Distrikter bor der omtrent 8000
Arbejdere, som for Størstedelen finde Beskjæftigelse i de 280 større Guld- og
Sølvvarefabriker, man tæller i denne Egn. Foruden disse større Fabriker
findes der endnu henved 150 mindre Værksteder, der kun have 1—4
Arbejdere hvert.
Schwäbisch-Gmünd, der tæller omtrent 2000 Arbejdere, fabrikerer
ogsaa mange Smykker af uædle Metaller; den er berømt for sine prægede og
galvanoplastiske Arbejder.
Guldsmederiet i Danmark og Norge. Allerede i Oldtiden var
Guldsmederiet kjendt her i Landet, saaledes som det ses af mange Jordfund,
og i Eddaen hedder det da ogsaa om Velent, at han »slog om Ædelstene det
røde Guld og trak paa Lindebast alle Ringe«. Guldsmedene synes imidlertid
først meget senere at have været blot nogenlunde talrigt tilstede, thi det er
først et godt Stykke fremme i Tiden, at de optræde med et eget »Gilde«.
Oprindeligt gik de sammen med andre Haandværkere, og navnlig synes de flere
Steder at have været Medlemmer af det almindelige Smedegilde eller
Smede-laug. Hvor faa de have været, kan bl. a. ses af de kjøbenhavnske
Guldsmedes Laugsartikler af 1545, der bestemme, at der ikke maa være over 10
Guldsmede i Byen, og at hver Mester kun maa have 2 Svende. Forøvrigt
ere de tidligst kjendte Guldsmedeartikler heri Landet en tysk Skraa af 1429
for Kjøbenhavns Guldsmede; den blev videre udført 1496, og herefter skulde
den, der vilde være Guldsmed i Kjøbenhavn, ikke alene være ægtefødt og
have arbejdet en vis Tid her i Byen men ogsaa eje en ikke ganske ringe
Sum Penge foruden endel Værktøj, og endelig skulde han inden en vis Tid,
efter at være antagen som Mester, være forpligtet til at gifte sig!
En af de vigtigste Bestemmelser, som atter og atter omtales i de
forskjellige Artikler, er Paabudet om, at det Metal, hvori der arbejdes, skulde
have en vis Lødighed. Aar 1429 udtales det i Almindelighed, at de
kjøbenhavnske Guldsmede skulde arbejde i »lødigt Sølv og godt Guld«, men senere
paabyder Kong Hans (Aar 1491), da »Os er til Vidende vordet, at
Guldsmedene i vore Kjøbstæder her i Riget gjøre og arbejde meget ondt Sølv«,
at enhver Guldsmed skal sætte Byens og sit eget Mærke paa ethvert Stykke,
han gjør, og at en Mark forarbejdet Sølv skal holde 14’Lod 1 Kvintin rent
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
