Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Guldsmede- og Juvelerkunsten - Guldsmederiet i Danmark og Norge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
334
GULDSMEDERIET I DANMARK OG NORGE
Sølv. Under Kristian II. bliver der gjort en Forskjel mellem hamret og støbt
Sølv, men denne Forskjel blev ikke staaende, saaledes som Hovedregelen;
endnu gjælder det i alt væsentlig, som i Laugsartiklerne af Aar 1685 bestemt,
at alle i Kjøbenhavn forarbejdede Sølvgjenstande skulle være af mindst 131/z
lødigt Sølv. Hvad Guld angaar, maatte der tidligere (Aar 1608) kun arbejdes
i to Arter, Rosenobel- (eller Dukat-) Guld, der skulde holde 24 Karat 10
Gran (eller 23 Karat), og Krone-Guld, der skulde holde 21 Karat, men disse
Bestemmelser gjælde ikke længere. Fra Aar 1821 har det været tilladt at
forarbejde Guld af hvilketsomhelst Værdiindhold, naar det paagjældende Stykke
blot stemples, efter hvad det virkeligt er værdt. De gamle Bestemmelser,
der yderligere skærpedes derved, at det paalagdes Oldermanden hyppigt at
syne hver enkelt Mesters Arbejder, ere, som det ses, for endel sat ud af
Kraft, men i sin Tid have de sikkert været uundværlige. Gjenstande af Glas
vare den Gang Sjeldenheder, og Fajance (for ikke at tale om Porcellæn)
kjendtes saa godt som ikke; Træ, Tin o. lign, traadte i Stedet hos de mindre
bemidlede, men de rigere brugte ædle Metaller. Tidens Forbrug af Sølv og
Guld var betydeligt, og derfor var det nødvendigt at have saadanne
Bestemmelser, som de anførte.
Her var en ikke ringe Handel med forarbejdet Guld og Sølv, Kristian II.
paabyder t. Ex., at ved Markederne paa Landet maa ingen Kræmmere føre
disse Artikler undtagen de »rette Juvelerere, som pleje at fare med Guld og
Sølv«, men ved Siden af de »rette Juvelerere«, der vistnok væsentlig have
været Handlende, træffe vi ogsaa ikke faa Guldsmede og det ikke alene i
Kjøbenhavn, men rundt om i Landet, i Malmø, Svendborg, Odense, Randers,
Aarhus o. s. v., og en Tid da navnlig i Odense. Her boede f. Ex. Didrik
Fiuren, der forfærdigede Kristian IV.’s pragtfulde Krone, der er rigt prydet
med Ædelstene og Perler og forsynet med talrige Ornamenter og Figurer i
Emaille. Det er imidlertid langtfra kun indenlandske Mænd, der bleve
benyttede som Guldsmede, Navne som Hans von Lübeck (1532), Hans
Goi-warts (1582), Jacob tor Borch (1618), Manuel Töcker (1619),
Cor-vinianus Sauer (1625) o. s. v. vise det tydeligt. Kristian IV. kjøbte oftere
kostbare Stene af det hollandske Hus de Wil lem’s herværende
Repræsentanter, og Stæderne Augsburg og Nürnberg stode i livlig Forbindelse med
Danmark. I de nævnte Byer havde Kunsten at gravere eller stikke Billeder
i Sølvplader udviklet en egen Klasse Kunstnere, de saakaldte Sølvstikkere,
og vore Musæer gjemme flere Exempler paa deres Kunst. Exempelvis kan
det mærkes, at det ene af de store Sølvaltere paa det oldnordiske Musæum
er forfærdiget i Augsburg, og at det samme er Tilfældet med Sølvløverne paa
Rosenborg.
Nogen for Danmark særegen Art Guldsmederi er næppe paaviselig,
men dette er derimod muligt for Norges Vedkommende. Fra gammel Tid
have norske Bønder tilvirket Sølvfiligranarbejder, og at man vedblev at
tilvirke saadanne i Norge, kan bl. a. ses af Laugsartiklerne for Kristianias og
Throndhjems Guldsmede af henholdsvis Aar 1718 og 1723. Filigranarbejdere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
