- Project Runeberg -  Opfindelsernes Bog (1. Udgave) / 7. De vigtigste Industri- og Haandværksgrene /
350

(1877-1883) [MARC] Author: Friedrich Georg Wieck, André Lütken, George Lütken
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Træets Bearbejdning - Maskiner til Bearbejdning af Træ til specielt Brug - Træskjæreriet

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

350 MASKINER TIL BEARBEJDNING AF TRÆ TIL SPECIELT BRUG. TRÆSKJÆRERIET.

under Medvirkning af hedt Vand eller Damp og presses i den Form, de skulle
have, hvorefter deres Længdekanter blive behandlede med koniske Fræser,
for at de ved Sammensætningen kunne slutte fuldstændig tæt til hverandre.

Hvad Vognhjulsfabrikationen angaar, da findes et af de ældste
Etablissementer af dette Slags i Paris, Omnibusfabriken i Paris, der er grundlagt Aar
1828. For Øjeblikket anvendes der her 11 Maskiner paa sukcessiv
Fremstilling af Hjulene: 3 fremstille Naverne, 3 Egerne og 5 Fælgene.

I Amerika har Træbearbejdningen antaget en storartet fabrikmæssig
Karakter ved Anvendelse af Maskiner efter en vidtstrakt Maalestok. En
eneste Savmølle i Michigan, A. W. Sage & Co. i Saginawdalen, forbruger
pr. Dag 350,000 løbende Fod Træ, hvortil 5 Dampmaskiner med 8 Kjedler
levere den fornødne Drivkraft af omtrent 600 Hestes Kraft.

I Europa anvendes endnu hovedsagelig de gamle Arbejdsmethoder.
Imidlertid gjør der sig allerede en Overgang til det nye System gjældende,
og der er ingen Tvivl om, at Europa ogsaa paa dette Omraade vil drage
Nytte af Maskinkraften. Snedkerhaandværket, saaledes som det hidtil er
blevet drevet i smaa Værksteder af en Mester og nogle Svende og Drenge,
maa nødvendigvis blive fortrængt mere og mere af Maskinsnedkeriet, naar de
paagjældende ikke i rette Tid indse, at de maa bekvemme sig til at drage
Nytte af Maskinarbejdet. Dette kan ske paa en af to Maader, enten ved
at anskaffe Maskiner eller ved at forskrive saa meget som muligt af de
Gjenstande, der fremstilles massevis og til billig Pris til Snedkerbrug i de
store Maskinværksteder.

Det mest omfattende Brug af de nysomtalte Træforarbejdningsmaskiner
gjør man i de Fabriker, der have begyndt deres Virksomhed i de senere Aar,
og som beskjæftige sig med at levere alle de Træarbejder, der behøves til
en Bygning, og som tidligere leveredes af flere forskjellige Haandværkere.

Træskjæreriet. Ved den kunstneriske Behandling af Træet, ved
Billedeller Træskjæreriet, benytter man sig fremdeles af de oprindelige simple
Redskaber. Her er det den udførende Persons Smag og kunstneriske
Opfattelse, som giver det færdige Arbejde dets høje Værdi; det Maal, der søges
naaet her, er ikke paa den kortest mulige Tid at fremstille et Fabrikat, men
et smukt Kunstprodukt, og her er ingen Maskiner i Stand til at optage
Kampen med Menneskehaanden.

Vi finde allerede tidligt Træskjæreriet udviklet som en Kunstgren.
Skildringerne af Arbejdet paa Salomos Tempel og Pagtens Ark afgive
tilstrækkelige Beviser herpaa. I det gamle Jerusalem udgjorde de Træskjærere,
der beskjæftigede sig med Udsmykningen af Trævæggene i Rigmændenes
Boliger og med Forfærdigelsen af Trækar, en talrig og anset Samfundsklasse.

Ogsaa hos Grækerne havde Træskjærerkunsten naaet en høj Grad af
Udvikling; den gik forud for Billedhuggerkunsten i dette Land, hvor den
naaede en Højde, der ikke er naaet senere, og man ansaa den for at være
af guddommelig Oprindelse. Disse Plastikens første Forsøg vare
Hermes

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Oct 1 23:45:22 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opfind1/7/0364.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free