Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Træets Bearbejdning - Træskjæreriet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TRÆSKJÆRERIET.
351
støtterne, Billederne, der vare indskaarne i Træsøjler og indviede til Guderne;
Stridsvognene af Figen- eller Poppeltræ vare rigt smykkede med udskaaret
Arbejde, og det samme var Tilfældet med Heltenes Skjolde. Inderne
forfærdigede endog fine Smykker, saa som Øren- og Armringe af forskjellige
ædle Arter Træ.
Paa samme Maade finde vi Træskjæreriet udviklet hos de gamle
germanske og slaviske Folkeslag, der forfærdigede og udsmykkede Skjolde,
Vaaben, Kar, Gudebilleder m. m. ved Hjælp af denne Kunst.
De gamle Husgeraadssager af Træ, man undtagelsesvis har i Behold
fra hine fjerne Tider, synes at tyde paa, at Kunsten i teknisk Henseende
allerede dengang havde naaet et temmelig højt Udviklingstrin, og der er
forskjellige Omstændigheder, som lade formode, at man endog har kjendt til
Redskaber, der vare beslægtede med Drejebænken. Man maa dog ikke vente
at finde kunstnerisk Formbehandling og smagfuld Udsmykning paa disse
Gjen-stande. Fra det 6te Aarhundrede begyndte denne Kunst dog at gjøre store
Fremskridt; navnlig gjælder dette med Hensyn til Træskjærerarbejde, der var
bestemt til kirkeligt Brug. Fra det 12te Aarhundrede antager Husgeraadet
ogsaa en ædlere Form, og samtidigt med den gothiske Bygningskunsts
Udvikling, opnaar den kunstneriske Træbearbejdning ogsaa den højeste Grad af
Fuldendelse. De Bygninger, der ere opførte i det 15de Aarhundrede,
indeholde Arbejder, navnlig Altere, Prædikestole og Munkestole, der endnu
staa som uovertrufne med Hensyn til Tegningens Skjønhed og kunstnerisk
Udførelse.
Træet er det Stof, der ligger nærmest for Haanden, naar Folkets
kunstneriske Anlæg vil forsøge sig. Dette fremgaar ogsaa af de gamle
Arbejder, der stamme fra Tider, hvor Kunsten i sin Helhed ikke saa
fuldkomment havde skilt sig fra Haandværket, som det desto værre kun altfor
længe har været Tilfældet. Det viser sig ogsaa i den Maade, hvorpaa
Træskjæreriet endnu drives mange Steder, saaledes i Norge, Schweits og
adskillige Egne af Tyskland; i ingen anden Kunstgren forekommer det, at simple
Bjergboere af egen Drift sysselsætte sig med Forfærdigelse af Kunstgjenstande
og deri opnaa en Fuldkommenhed, der er saa meget mere overraskende, som
den forudsætter en Finhed i Smag, Øje og Haand, som man ikke venter hos
Mennesker, der ikke have faaet Lejlighed til at uddanne sig i denne Retning.
Aarsagen til at Bjergboerne beskjæftige sig med dette Slags Arbejde
maa vistnok fra først af søges i den Omstændighed at de have Mangel paa
anden Beskjæftigelse en stor Del af Dagen og en lang Tid af Aaret; mange
Steder har et godt og billigt Raastof opmuntret til Forsøg i denne Retning;
og disse Forsøg have i Begyndelsen næsten udelukkende indskrænket sig til
Forfærdigelsen af Helgenbilleder. Med Tiden have de smukke Arbejder
imidlertid fundet en ret betydelig Afsætning, endogsaa til fjerne Egne, saa at nu
en talrig Befolkning kan leve af denne Træskjærervirksomhed. Regeringerne,
navnlig den bajerske, have ogsaa ved at indrette Undervisningsanstalter sørget
for denne smukke Kunstgrens yderligere Uddannelse. Grødner- ogEnnehery-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
