Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Træets Bearbejdning - Træskjæreriet - Møbelsnedkeriet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TRÆSKJÆRERIET. MØBELSNEDKERIET.
353
dalen i Tyrol, Egnene omkring Berchtesgaden og Partenkirchen i Bajern
samt Brienz i Schweits ere bekjendte over hele Jorden for deres
Træ-skjærerarbejder.
Et andet Slags Træskjæreri, der dog i kunstnerisk Henseende ikke
kan sammenlignes med det nysnævnte, udføres i visse Egne af Frankrig lige
som ogsaa i Steyermark, Tyrol og de nordiske Lande. Vi mene Fabrikationen
af Træsko, der benyttes meget af Landbefolkningen navnlig i Danmark og
Frankrig. De simpleste Værktøjer ere dog tilstrækkelige hertil, medens den
tyrolske Træskjærer eller Pitzler som han kaldes anvender de fineste Knive,
Mejsler, File m. m. Den norske Bonde er i flere Egne af Landet i Stand til
at udføre Arbejder i Træ og Ben, der udmærke sig baade ved smagfuld
Komposition og glimrende Udførelse — saaledes de berømte Tiner (Æsker)
og Knivskafter — anvender i Almindelighed kun en skarp og spids Kniv hertil.
Nøbelsnedkeriet er den Gren af Trævareindustrien, som vi alle maaske
have mest Lejlighed til at gjøre Bekjendtskab med.
Træmøbler vare naturligvis ogsaa i Brug hos Oldtidens Kulturfolk.
Man benyttede Stole, Senge og Borde af Træ. I Grækenland anvendte man
hertil navnlig Ahorn og Buxbom, og indlagte Arbejder, der først forekom i
Vestasien, vare meget efterspurgte. Hvad Romerne angaar, da viser det sig
baade af gamle Afbildninger og af Optegnelser af deres Forfattere, at der er
blevet drevet stor Luxus med Møbler hos dem. Som Plinius fortæller, blev
der indført kostbare Møbler fra Asien og betalt med Summer, der lyde
fabelagtige i vore Øren. Saaledes kjøbte Cicero, der dog ikke hørte til Roms
rigeste Borgere et Bord af Cyprestræ for 1 Million Sestertier eller omtrent
200,000 Kroner. Formen af Møblerne, der navnlig bestode af Stole, Borde,
Senge og Kister, vare lige som Udsmykningen i Overensstemmelse med den
herskende Stil. Af gamle Afbildninger vide vi, hvorledes de gamle Ægyptere,
Grækere og Romere forfærdigede disse vigtige Gjenstande. Men saadanne
Oplysninger mangle vi ganske med Hensyn til Middelalderens første
Aar-hundreder. Først fra den Tid at regne, da den bysantinske Kunst begyndte
at befrugte de germanske Folkeslags Kultur, flyde Kilderne noget rigeligere.
Haandskrifter fra den Tid indeholde ofte Tegninger, hvortil Stoffet er taget
fra Datidens Kulturfolk, og som give os mange Oplysninger om Boligernes
Indretning, Husgeraadet i Almindelighed og navnlig Møblernes Beskaffenhed.
Saaledes findes der et Haandskrift fra det 12te Aarhundrede, Hortus deliciorum,
hvori Abbedissen Herrad von Landspery i Klosteret paa Odilienbjerget ved
Strassburg fortræffeligt skildrer sin Tids Sæder og Skikke i en Række bibelske
Fremstillinger. Figurerne paa disse Afbildninger ere nemlig med en let
forstandig Anakronisme laante fra Datidens Forhold og have derfor naturligvis
en langt større Interesse for os end den Hovedtanke, der foresvævede
Tegneren ved hans Arbejde.
Med den højere Kunstudvikling, der er betegnende for den gothiske
Stil, fik ogsaa de ofte rigt udskaarne Møbler forandrede og ædlere Former.
Opfindelsernes Bog. VII. 23
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
