- Project Runeberg -  Opfindelsernes Bog (1. Udgave) / 7. De vigtigste Industri- og Haandværksgrene /
354

(1877-1883) [MARC] Author: Friedrich Georg Wieck, André Lütken, George Lütken
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Træets Bearbejdning - Møbelsnedkeriet

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

354

MØBELSNEDKERIET.

Fig. 273. Munkestol.

Træbearbejdningens Teknik gjorde store Fremskridt, og Arbejder fra denne
Tid udmærke sig ikke blot ved deres kunstneriske Fuldendelse, men ogsaa
ved deres Fasthed og Styrke. Middelalderens Snedker sammenføjede de
enkelte Stykker ganske anderledes forsvarligt end vor Tids, og da han desuden
anvendte det mest udsøgte og bedst tørrede Træ til sine Arbejder, opnaaede
disse en Holdbarhed, der har trodset Aarhundrederne. Finering samt
paalimede Ornamenter og Figurer vare ukjendte; Udsmykningen var enten skaaren
ud i selve Møblet eller forenet dermed paa det stærkeste. At Møbler fra
denne Tid ere saa overordenligt stærke, og at deres Dele saa sjeldent kaste
sig eller blive skæve, maa tilskrives den
Omstændighed, at man ikke benyttede
Sav til Arbejdet, hvad enten man nu ikke
kjendte dette Værktøj eller med Flid
undlod at bruge det.

Det er karakteristisk for
Middelalderens Møbler, at de, til Trods for deres
rige Udsmykning, dog ere udførte i
ukunstlede og hensigtsmæssige Former. De lige
Linier ere fremherskende, hvad enten
dette nu maa tilskrives den naturlige
Smag, der holdt fast ved disse Former,
eller ogsaa de mindre fuldkomne
Redskaber, der ikke tillode Anvendelse af de
dristigt krummede Linier, saaledes som de
forekom i de senere Tider. Renaissancen
gjorde de første Fremskridt i Stoffets frie
Behandling. Understøttet af den fine Smag,
der udmærkede det 15de og 16de
Aarhundrede, i Besiddelse af nye og hurtigt
udviklede Arbejdsmethoder, forsynet med
nye Raastoffer, der tilvejebragtes af den
opblomstrende Handel, var det fremfor
alt de Kunstgrene, der beskjæftigede sig

ined Boligernes Indretning og Forskjønnelse, som toge et mægtigt Opsving.
De ypperste Kunstnere gave ogsaa Tegninger til Møbler; vi ville saaledes kun
anføre Navne som Peruzzi, Giulano og Benedetto da Majano. I
Pa-lazzo Pitti i Florents findes der et Skab, som omtrent Aar 1500 forfærdigedes
til Mediceerne, og som vækker almindelig Beundring for den smukke
Komposition, der skyldes flere af den Tids fremragende Kunstnere.

Møblerne fra den Tid ere endnu Mønstre, og den Omstændighed, at
vor Tids Smag paany vender sig til den Retning, der var fremherskende under
Renaissancen, taler maaske bedre end alt andet for Værdien af den Tids
Arbejder.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Oct 1 23:45:22 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opfind1/7/0368.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free