Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Træets Bearbejdning - Kunstsnedkeriet i Danmark
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KUNSTSNEDKERIET I DANMARK.
359
Vi ere nu i Enevoldsmagtens Tid. Den gamle Simpelhed er forsvunden
og en større Pragt indtraadt. De gamle tunge Egetræsborde ere ombyttede
med lette forgyldte eller kunstigt indlagte Borde, Kisterne og Skabene, der
forøvrigt ikke maa tænkes i deres brune Egetræsfarve (de have vistnok i
Regelen været endog broget malede), have veget Pladsen for lakerede
Chatoller udstyrede med Spejlglas ligesom for Kommoder med store Spejle over,
Bænkene og Stolene ere bievne til Kanapeer og Tabouretter, og som noget
helt Nyt kan nævnes de luxuriøse Gueridoner. Møblerne vare forandrede,
men nu som før kom en væsentlig Del af dem fra Tyskland eller Holland;
den danske Industri slog lige saa lidt til i Rokokoens Tid som tidligere i
Renaissancens, og vare Møblerne ikke fra Udlandet vare Møbelforarbejderne
det. — Af her virkende Snedkere kan fra Slutningen af det 17de Aarhundrede
nævnes Lorentz Korbianus og fra det 18de Aarhundredes Midte
Kabinetssnedker Chr. Fr. Lehmann, af hvem der paa Rosenborg findes et
pragtfuldt Chatolskab, der i fortrinlig Grad er karakteristisk for Rokokotiden; i
dets Kontur findes ikke en lige Linie. Ogsaa den blinde Snedker J oh.
Biele-feldt fra Oldenburg (-j- Aar 1704), af hvis Arbejder der findes et indlagt
Skab paa oldnordisk Museum, skal her nævnes.
Da Tiden kom, maatte Rokokoen ogsaa vige, og i Stedet traadte den
pseudo-klassiske Stil, som efterhaanden fik Navn af Kejserstilen (style de
1’empire). Dens Linier vare magre, og, hvad den frembragte var kun spinkle
Efterligninger af den klassiske Oldtids vidunderlige Rigdom, men under den
udviklede det danske Kunstsnedkeri sig fyldigt og godt. Kunstakademiets
Reorganisation i Aaret 1771 tilvejebragte et hidtil ukjendt Sammenarbejde
mellem Kunst og Haandværk, og det ved Statshjælp Aar 1777 oprettede
kongelige Møbelmagasin virkede i lignende Retning. Samtiden var stolt af
de Møbler, som udgik fra Snedkere som Röntgen, L. Brøtterup og P.
Ring, og det kan ikke negtes, at Kjøbenhavns Snedkere, trods de i mange
Henseender saa ulykkelige Aar, som begyndte med indeværende Aarhundrede,
stadigt vidste at virke for deres Fags Fremgang. Da det kgl. Møbelmagasin
ophævedes (Aar 1815), oprettede de (Aar 1818) et »forenet Kunstflidsmagasin«
— ved Siden af det opstod forøvrigt flere mere private — og i Aaret 1828
fik de et Finerskjæreri i Gang, det første her i Landet, begge Dele paa Aktier.
Vi møde her en ikke almindelig enig Foretagelsesaand, der samtidig med at
den karakteriserer vor Hovedstads Snedkere, karakteriserer Tiden. Den viser,
at Publikum ikke længer vilde nøjes med at faa gjort, hvad det behøvede,
efter Bestilling, det vilde selv se og vælge, og dernæst, at de pekuniære Forhold
ikke længere tillode Indkjøbet af kostbare Møbler af fuldt Træ; hvad der nu
blev kjøbt, var Møbler beklædte med kun tyndt skaarne Plader (Finerer) af
vedkommende kostbare Træsort. Surrogaternes Tid begynder, og samtidig
ophører Tiden at have nogen bestemt Stil. Enhver vil have hvad han
personlig synes om.
Den Vexelvirkning mellem Kunst og Industri, som her i Landet kan
dateres fra Aar 1771, vedblev i dette Aarhundrede, og navnlig blev Würtem-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
