Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Træets Bearbejdning - Kunstsnedkeriet i Danmark
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
358
KUNSTSNEDKERIET I DANMARK.
findes sammesteds og bærer Aarstallet 1521, er Gothikens opadstræbende
Spidsbuer endnu tilstede, men nu svinger Smagen, og Renaissancens livlige
Ornamentik, i hvilken Løvværk blandes med Dyre- og Menneskefigurer, viser
sig. Rigt udskaarne Kister og Skabe, ligesom ogsaa (noget senere) Stole og
Senge blive almindelige, og Typen for f. Ex. Skabet er et retliniet, efter en
Streg paatvers i en øvre og en nedre Afdeling leddelt Møbel, paa hvilket
Kunsten samler sig om at udstyre de 4 Dørfyldinger med rig Udskjæring, i
Regelen en Række bibelske Scener i en fyldigt ornamenteret Ramme.
Saa-danrie Skabe have navnlig i stor Mængde været tilstede i Slesvig, og mange
mene heri at se en Følge af Hans Brüggemanns Virksomhed. Efter Kristian
IV’s Tid forsvinder Renaissancen, Billedskjæreriet mister efterhaanden sin
fremtrædende Plads, Fyldingernes Flader voxe i forskjelligt farvet Træ ud af
deres Grundplan (navnlig under Frederik III.), og lidt efter lidt arbejdes
ogsaa saavel vedkommende Møbels Hovedkontur som de enkelte Deles
Konturer ud i bøjede Linier og vredne Former. De vinkelrette »Kristian IV’s
Stole« afløses, for blot at nævne et Exempel, af Stole med buede Ryglæner
og svejfede Ben. Det er Rokokoens og Barokstilens Tid, i hvilken det .gjælder
om at lade den lige Linie forsvinde i et Utal af helst usymetriske Snirkler.
Danmarks Snedkere tiltage under denne Udvikling i Antal, vi kunne
nævne flere og flere Navne, men mærkeligt er det at se, at den Bestemmelse,
som findes i Lavsartiklerne fra Aar 1554, at ingen Snedker maa arbejde
»stærkere end selvfjerde«, ogsaa findes i Artiklerne fra Aar 1653.
Bestemmelsen forsvinder først Aar 1682, og indtil den Tid har den enkelte Mesters
Forretning altsaa været hindret i sin frie Udvikling. Oplysende om Tidens
Forhold er det ogsaa, at da den Bygning, der rummer det store kongelige
Bib-liothek, i Aaret 1669 skulde udstyres med Paneler o. lign., sluttedes der
Kontrakt ikke med en enkelt Mester, men med Kjøbenhavns hele Snedkerlav.
Som man heraf ser, ere Snedkerne baade Møbel- og Bygningssnedkere,
og det have de vistnok været alle deres Dage. Efter Artiklerne fra Aar 1554
bestod Mesterstykket rigtignok kun i Møbler: et Bord med to Skuffer, et
Tresor (et Slags Skab) og en Fodkiste, og efter Artiklerne fra Aar 1653 i et
Udtræksbord og et Brætspil, men Aar 1622 omtales det som sædvanligt, at
Snedkerne gjøre Vinduesrammer, og Aar 1682 nævnes mellem de Ting, en
Snedker kan gjøre som Mesterstykke, »en Vindueskarm med Vinduesrammer
i sin rette Vinkel, en Dørkarm med en Dør med to Fyldinger, ogsaa i sin
rette Vinkel«. Der har herefter næppe været Noget til Hinder for, at en
Snedker har været baade Møbel- og Bygningssnedker, ja efter al
Sandsynlighed har det i Virkeligheden været saaledes, og derfor vækker det en vis
Opmærksomhed, at Billedskjæreriet omtrent Aar 1650 synes at vinde en
selvstændig Plads i Snedkeriet. Kunsten vinder Fodfæste i Haandværket, og som
fremragende Billedskjærere paa denne Tid kunne den ældre og yngre Abel
SchrÖder i Nestved nævnes; den yngre, der døde Aar 1676, har foruden
forskjellige Arbejder til Kirkerne i Nestved, gjort Prædikestolen og
Altertavlen i Holmens Kirke i Kjøbenhavn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
