Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Drejekunsten og Legetøjfabrikationen - Indledende Bemærkninger - Raastofferne til Drejekunsten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Drejekunsten og Legetøjfabrikationen,
Indledende Bemærkninger. Drejekunsten er en, gammel, interessant, vigtig
og vidt forgrenet Kunst. Efter alle Meddelelser, blev den opfundet af
Grækerne og blev allerede tidligt en Yndlingsbeskjæftigelse for mange; fornemme
Personer, endog Kejsere og Konger, lærte og øvede den, og endnu den Dag
i Dag har den Venner helt op i de højeste Samfundsklasser; navnlig findes
der blandt de fornemme Englændere mange lidenskabelige Drejere. Der fandtes
Drejere allerede i det gamle Rora, ligesom man ogsaa i Mellem- og
Nordeuropa allerede tidligt forstod sig ganske godt paa at dreje i Træ, Horn, Ben
o. s. v. Ligeledes var Maskindrejning i det store i Brug for et Par
Aarhun-dreder siden, og man benyttede dertil navnlig Drejebænke, som bleve drevne
ved Vandkraft.
Den nuværende Drejebænk i sine forskjellige Størrelser og Former er
egentlig et Slags Universalmaskine, thi den gjør ikke blot Tjeneste ved
Drejningen men ogsaa ved en hel Mængde andre Haandværksgrene. Den er
saaledes af særdeles Betydning for Mekanikere, Laasesmede, Metaltrykkere,
Blikkenslagere og mange andre Metalarbejdere, Knapmagere, Porcellænsformere
m. fl. Alt efter den forskjellige Art af de lokale Raastoffer har Drejekunsten
i visse Egne udviklet sig i ganske ejendommelige Retninger, f. Ex.
Ravdrejning i Østersøstæderne, Serpentindrejning i Zöblitz i Sachsen, Marmordrejning
paa Harzen o. s. v.
Raastoiferne til Drejekunsten faas fra alle tre Naturriger; Planteriget
leverer dog det største Antal. Foruden Træsorterne giver, som bekjendt,
Kokosnødens Skal et smukt Stof til fine Arbejder, ligeledes Taguanøden, det
haarde Kimblad i Frugten af en Palme, Phytelephas macrocarpa, som er
bekjendt under Navn af vegetabilsk Elfenben. Dyreriget leverer Ben, Tænder,
navnlig Elefantens, Hvalrossens og Flodhestens, Horn, Hove, Skildpadde,
Koraller og Perlemor. Fra Jorden faas det smukke Rav, en forstenet Harpix
fra Urverdenens Naaletræer, fremdeles Gagat, som er en Slags Bjergbeg,
Alabast, Fedtsten, Serpentin, Merskum og endelig Metallerne, af hvilke de
fleste lade sig forarbejde paa Drejebænken.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
