Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Drejekunsten og Legetøjfabrikationen - Fremgangsmaaden ved Drejningen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
362
FREMGANGSMAADEN VED DREJNINGEN.
Fig. 274. Drejelad af gammeldags og meget
simpel Konstruktion. Vippelad«. (Hovedet
forstørret).
Fremgangsmaaden ved Drejningen kjende vi allerede fra Afsnittet om
Metallernes Bearbejdelse; men Trædrejeren betjener sig i mange Tilfælde af
langt simplere Værktøj og Maskiner, saaledes som f. Ex. er vist i Fig. 274.
Det i grove Træk tilhuggede Arbejdsstykke spændes ind mellem Staaltappe;
oven over Bordet er paa vor Tegning denne Indretning afbildet for sig i en
større Maalestok. En Snor, som er slynget nogle Gange om Arbejdsstykket,
staar forneden i Forbindelse med en Trædeindretning og er foroven under
Loftet fæstet til en fjedrende Bue, som er gjort af Staal eller en elastisk
Sort Træ. Naar Trædebrædtet trykkes ned, følger ogsaa Snoren med, og
Buen spændes, hvorimod
Spændstigheden atter gjør sig gjældende, naar
Foden slipper Brædtet. Idet Snoren
saaledes afvexlende gaar op og ned,
sættes naturligvis ogsaa
Arbejdsstykket i Bevægelse og løber
skiftevis snart til den ene, snart til den
anden Side om sin Axe. Naar
Brædtet trædes ned løber Arbejdsstykket
med sin øverste Del imod Arbejderen,
og det er i dette Øjeblik, at han
skal anbringe sit Værktøj, thi naar
Arbejdsstykket svinger tilbage, maa
han holde op, saalænge det drejer
sig fra Værktøjet. Dette Tab af
den halve Tid er en væsentlig Ulæmpe
ved dette saakaldte Vippe lad.
Det lader sig heller ikke godt
anvende til Uddrejning af hule Sager.
Det kan endnu yderligere modificeres
og i denne dets aller simpleste Form
træffe vi det hyppigst paa Landet,
hvor Bønderne beskæftige sig med
Husflid.
De Opstandere, mellem hvilke Arbejdsstykket spændes, kaldes Dokker.
Den til venstre for Arbejderen sidder altid fast, medens den til højre kan
flyttes’, for at der mellem dem kan anbringes Arbejdsstykker af forskjellig
Længde. Denne sidste kaldes derfor den bevægelige Dokke, Løbedokken
eller Penoldokken. Naar den alt efter Arbejdsstykkets Størrelse har faaet
sin passende Plads paa Underlaget (Vangerne) skrues eller, efter gammel
Methode, kiles den fast. Den kegleformede Staaltap, som sidder urokkeligt
fast paa Dokken til venstre, er paa Penoldokken anbragt paa Enden af en
gjennemgaaende Skrue, som kan drejes frem og tilbage. Man kan derved
frembringe smaa Forandringer i Afstanden mellem de to Staaltappers Spidser,
uden at man behøver at løsne Penoldokken.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
