Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Drejekunsten og Legetøjfabrikationen - Spindelhovedet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SPINDELHOVEDET.
365
behøve kun at fæstes paa Spindelhovedet ved Hjælp af en Patron, og
Penol-dokken bruges i saa Fald ikke. Denne Form af Drejning, den saakaldte
Drejning paa fri Haand, anvendes ofte ved almindelige Arbejder og af
Dilettanter men ikke gjerne ved mere nøjagtige Arbeider i Metal, da man her
ikke kan være fuldkommen sikker paa, at Arbejdsstykket roterer rigtigt om
sin geometriske Axe.
Patronerne kunne være af Træ eller Metal og ere meget forskj elligt
indrettede alt efter Arbejdsstykkets Form. Nogle fastholde Arbejdsstykket
ved Hjælp af Staalkjæber, andre ved en Tang eller Skruer m. m.
Spidseller Tandpatroner have nogle fremstaaende Jernspidser,
som drives ind i Arbejdsstykket; de kunne naturligvis kun
anvendes ved Træ og kun i saadanne Tilfælde, hvor
Spidserne ikke kunne gjøre Gjenstandene nogen Skade. Til
flade Gjenstande, f. Ex. en Trætallerken, som ikke kunne
spændes ind, bruger man som Patron en simpel Træbrik,
hvorpaa Stykket fæstes ved Hjælp af Kit eller Beg. Ofte
anvendes hule Træpatroner, hvori Stykket slaas ind med
en Hammer og holdes fast ved Indeklemning. For at forøge
Sammenslutningen mellem Gjenstanden og Patronen blive de i Almindelighed fugtede og
overstrøgne med Kridt. Naar man skal afdreje hule Gjenstande, saasom
Bægere eller lignende, paa Ydersiden, efter at man har drejet dem indvendigt,
anbringer man Stykket paa en massiv Patron, der nøjagtigt passer til
Hulheden. Mange Gjenstande kunne strax drejes
færdige af det indspændte Raastof; man drejer
blot den Tap igjennem, som forbinder dem med
Resten af Træstykket. Andre derimod maa
vendes om, saa at den først bearbejdede Del
kommer til at ligge indeni Hulpatronen. Vilde man
her benytte en almindelig Hulpatron, kunde man
let komme til at beskadige den Del af
Gjenstanden, som var færdig, og man benytter derfor i
saadanne Tilfælde en mere formaalstjenlig Hulpatron, den saakaldte
Klemme-patron; den er ved Indsnit delt i flere Dele (Fig. 279); Gjenstanden anbringes
i denne og fæstes ved Hjælp af den anbragte Skydering. De følgende Figurer
vise en Metalpatron af den almindeligste Art, i Fig. 280 set bagfra og i
Fig. 281 i Gjennemsnit, hvor Stykket ved Hjælp af Klemskruerne aa rettes
ind saa nøjagtigt som muligt og fastholdes i Centrum.
Hvis et Drejestykke er saa langt eller tungt, at det ikke er
tilstrækkeligt understøttet, naar det alene er fæstet til Patronen, tages Penoldokken til
Hjælp, og dens Tap afgiver nu et yderligere Støttepunkt. Lange og
efter-givelige Stykker kræve dog endnu et tredie Støttepunkt, og man anbringer
dem derfor igjennem et nøjagtigt sluttende rundt Hul paa en Hjælpedokke
(Lunette), der er anbragt midt imellem begge de andre Dokker.
Hjælpedokken maa ogsaa afløse Penoldokken i saadanne Tilfælde, naar Drejestykket
Fig. 278. En
Hulpatron.
Fig. 279. En Klemmepatron.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
