Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Drejekunsten og Legetøjfabrikationen - Spindelhovedet - Drejestaalene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
366
SPINDELHOVEDET. DREJESTAALENE.
Fig. 280—281. Skruepatroner.
ogsaa skal behandles paa Enden; naar dette nemlig frit kan rotere i det
runde Hul, kan Drejejernet komme til at virke paa Endestykket.
Mange Gjenstande af langstrakt Form blive ikke anbragte i Patronen,
men spændes ind umiddelbart mellem Spindelen og Penoldokkens Tappe.
Hvis Drejeemnet selv løber spidst til mod Enderne, ombytter man Tapperne
med to stumpe Indsatser, der ere noget fordybede i den ene Ende. Det er
imidlertid tydeligt, at et Arbejdsstykke, der saaledes er anbragt mellem to
Tappe, snart stoppes i sin
omdrejende Bevægelse, naar
Dreje-staalet lægges an, og at der
saaledes kræves en fastere Forbindelse
mellem Arbejdsstykket og
Spindelhovedet. En saadan Indretning,
der kaldes Medbringer, kan
være dannet paa forskjellig Maade.
I de to Figurer 282—283 har
den Form af en Skive, som ei’
fastskruet paa Spindelhovedet og
med en Tap a støder den mod en Stift, der er anbragt paa Arbejdsstykket,
og tvinger saaledes dette til at deltage i Bevægelsen.
Til Arbejder i Træ ere i Reglen disse Indretninger tilstrækkelige;
Metalarbejderen derimod drejer gjerne Stykker, som kræve større Nøjagtighed,
f. Ex. fine Axer, mellem to faste
Tappe. Her udelades Spindelen,
og man undgaar saaledes de Fejl,
som foranlediges ved den mindste
ujevne Bevægelse af den.
Ligefor Penoldokken anbringes en
ganske lignende Dokke, og paa dennes
eller Penoldokkens Tap anbringes
en Snorskive, som frit kan bevæge
sig. Bevægelsen forplantes til
Arbejdsstykket ved Medbringeren.
Ilrejestaalene, som
Arbejderen benytter i en temmelig
bety
delig Mængde, ere noget forskjellige, eftersom de skulle arbejde i Træ eller
i Metal; Drejestaal til Træ behøve ikke at være i saa høj Grad hærdede
som til Metal og have i de fleste Tilfælde en bredere Eg enten for paa en
Gang at kunne borttage mere eller ogsaa for paa en Gang at kunne behandle
et bredere Parti af Arbejdsstykket. Drejestaal til Metal derimod kunne kun
angribe Æmnet med en lille Del af Eggen og have derfor en smallere Form
med en mere gravstiklignende Eg. De almindelige Trædrejestaal kunne
Fig. 282—283. Medbringeren.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
