Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Drejekunsten og Legetøjfabrikationen - Drejestaalene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DREJESTAALENE.
367
derfor slet ikke anvendes til Metal; snarere kunne derimod Metaldrejestaal
anvendes paa Træ, navnlig hvis det er meget haardt.
I Fig. 284—293 ere de skjærende Dele afbildede; Staalet er i
Almindelighed forsynet med et Træskaft for bedre at kunne haandteres.
Efterat Arbejdsstykket i Forvejen er raat tildannet med Sav og Øxe
skal det afskrubbes o: grovt afdrejes, og hertil benyttes Skrubbestaalet,
der i Almindelighed har Form af et flækket Rør (Drejerne kalde det ogsaa
»Røret«), saaledes som Fig. 284 viser. Andre Skrubbestaal ere viste i
Fig. 285, 286 og 287. Disse Staal svare til Snedkernes Skrubhøvl, og med
dem gives Gjenstanden den første Behandling. Til at glatte den afskrubbede
Overflade anvendes Skraastaalet eller Sletstaalet, nærmest svarende til
Snedkerens Siethøvl; ogsaa heraf haves forskjellige Former, saaledes f. Ex.
Fig. 288 og 289. I Reglen har det Mejselform men er afslebet paa begge
Sider med en skraa Eg. Med disse Skraastaal fuldendes ogsaa som oftest
Fig. 284—293. Drejestaal af forskjeilige Former.
Arbejdet; de ere vanskelig at haandtere for den uøvede, medens den øvede
Arbejder ved deres Hjælp endog kan tildanne Drejestykket saa smukt, at det
ser ud, som om det var poleret. Til Drejning af hule Gjenstande anvendes
ofte Vinkelstaal (290—291), hvis forreste Parti er bøjet i en ret Vinkel,
saa at den skjærende Del, der igjen kan have samme Form som de i det
foregaaendé omtalte Staal, er rettet til Siden. Til Udhuling af større Huller
anvendes Krogstaalet (Fig. 292—293), der har en skarp krummet Eg.
Fig. 294—301 vise forskjellige Staal til Metaldrejning. Naar de skulle
anvendes paa meget store Arbejdsstykker, have de undertiden et saa langt
Skaft, at dette maa lægges paa Arbejderens Skulder. De ere som oftest
forsynede med Rifler, for at de ikke skulle glide, naar de anlægges paa
Forsætteren. Gravstikken (Fig. 301) er ogsaa for Drejeren et vigtigt Redskab,
især ved Arbejder i Metal eller andre haarde Stoffer; ligeledes Staalet Fig. 300,
hvormed kun borttages ganske smalle Spaaner; Fig. 298 viser et Staal, som
anvendes til Drejning af ydre Skruegange (Hanskruer), Fig. 297 til indre
(Møtriker, Hunskruer). Benyttes Fig. 298 uden at føres frem langs
Arbejdsstykket, fremkommer Riller og Kanter, der løbe tilbage i sig selv. Ogsaa
Kruseruller (Fig. 294) anvendes for at frembringe Udsiringer. Da man saa
hurtigt og bekvemt kan udføre Boringer paa Drejeladet, anvender man ogsaa
mange Slags Bor, som man enten fører imod Arbejdsstykket, eller ogsaa
gjores de fast, og Gjenstanden føres da imod dem.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
