Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Drejekunsten og Legetøjfabrikationen - Excentrisk Drejning - Tilvirkningen af Knapper
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
370 EXCENTRISK DREJNING. TILVIRKNINGEN AF KNAPPER.
staar af en skiveformet Metalplade, som kan skrues fast paa Spindelen, og
paa hvis Overflade der befinder sig et retliniet Stykke, Slæden, som kan bevæges
ved Hjælp af en Skrue. Paa denne findes atter Indretninger, hvorved
jkrbejds-stykket kan gjøres fast. Saa længe Slæden indtager en central Stilling, løber
Drejestykket rundt som i en sædvanlig Patron, og man kan kun dreje
koncentriske Cirkler, men efter som man fjerner Stykket fra Centrum, kan man
anbringe Cirkler af forskjellig Størrelse og paa forskjellige Steder udenfor
Midtpunktet. Ved en smagfuld Fordeling og Sammenslyngning af saadanne
Cirkler kan der saaledes frembringes mange Slags smukke Forsiringer,
hvorved naturligvis Arbejdsstykket maa vendes i Patronen saaledes, som det
kræves. En anden Modifikation leverer det saakaldte Ovalværk, som ogsaa
lader sig anbringe paa ethvert Drejelad, og som man kunde kalde en
selvvirkende excentrisk Patron. Ved dette bevæger Slæden med Arbejdsstykket
sig under hvert Omløb en Strækning frem og tilbage over Centrum og
Resultatet af denne Dobbeltbevægelse bliver en Elipse; Strækningen kan
naturligvis forandres efter Behag. Arbejdet skrider paa Grund af denne tvungne
Bevægelse ganske vist noget langsomt frem, men Indretningen er i mange
Øjemed særdeles hensigtsmæssig, saaledes f. Ex. ved Tilvirkning af ovale
Portrætrammer.
Ved den fabrikmæssige Tilvirkning af simple Drejervarer gjøre
Spindlerne paa Drejebænke, som drives ved Vandkraft, mellem to og tre tusinde
Omdrejninger i Minutet. Til visse Artikler, der forbruges i store Masser,
saaledes f. Ex. smaa runde Daaser eller Bøsser, har man ogsaa selvvirkende
Drejebænke, som man kun behøver at forsyne med runde Stænger;
Tildrej-ningen, Afskjæringen o. s. v. sker ganske mekanisk.
Tilvirkningen af Knapper, navnlig af Hornknapper er et ret belærende
Exempel paa Anvendelse af Drejerarbejde. Det vil derfor ikke være uden
Interesse her at opholde os nogle Øjeblikke ved dette Emne saa meget mere,
som Knapper jo udgjøre en meget vigtig Del af Tilbehøret til vor Klædedragt.
De have i den nyere Tid undergaaet mange Forandringer baade med Hensyn
til Beskaffenheden og Tilvirkningsmaaden. Til de ældste Sorter høre de
støbte Tinknapper med en Øsken, der først bleve fabrikerede saaledes, at
man loddede dem sammen af to støbte Dele (en Over- og en Underdel). I
England fik Maundrell og Williams i Aaret 1683 et Patent paa Eneretten
til at forfærdige hule Tinknapper; det er dog Tvivl underkastet, om de virkelig
vare de første Opfindere af denne Vare.
Støbningen af saadanne Knapper sker i Forme af Jern eller Messing.
I Birmingham blev der først støbt Knapper af haardt Metal i Sandforme;
man anvendte dertil Messing med en betydelig Tilsætning af Zink og skjelnede
mellem en gul Sort, der kaldtes Bathmetal, og en blød, særdeles rig paa
Zink, som man gav Navnet Platina. I Aaret 1780 blev denne Art
Knapfabrikation indført til Østrig fra England. Blikknapperne kom i Mode i den
sidste Halvdel af forrige Aarhundrede, og deres Fabrikation er i de sidste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
