Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vognmageriet - Indledende Bemærkninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
INDLEDENDE’ BEMÆRKNINGER.
381
Bygning, der vistnok i det Ydre kunde være ret elegante at se til, men aldrig
vare forsynede med Fjedre eller andre Foranstaltninger til at formindske de
Stød, Hjulene modtoge under Kjørselen. Paa de jevne Rendebaner kjørte
man derimod saa meget desto hurtigere, og benyttede herved smaa tohjulede
Vogne; den, der kjørte Hestene, stod op. Den tohjulede Form paa Kjøretøj,
der vel ogsaa er den ældste, vedblev stadigt at være den herskende hos
Romerne, og foruden Heste spændte man ogsaa mange andre Dyr for dem,
saaledes Æsler, Muldyr, Tyre, Hjorte og Strudse; Marcus Aurelius forsøgte
endog at anvende Løver for sin Triumfvogn.
Af romerske Skrifter vide vi, at ogsaa mange andre Folk, saa som
Galler, Briter, Skyter, Sarmater og Germaner, anvendte kluntede Kjøretøjer,
trukne af Oxer, til Krigs- og Rejsevogne. I Krig samlede Gallerne og
Germanerne alle deres Vogne i Nærheden af den Plads, hvor Kampen skulde
udfægtes, og dannede af dem en saakaldt Vognborg, hvor Kvinder og Børn
opholdt sig under Slaget.
Inden Kunsten at bygge Vogne og Veje havde udviklet sig noget, og
dette forudsætter som første Betingelse en forøget Samfærdsel, var Kjørsel
kun en meget blandet Fornøjelse, og de fleste foretrak derfor at ride, hvad
der jo ogsaa, som allerede nævnt, blev anset for mere passende.
Bekvemmere Kjøretøjer kom først i Brug efterhaanden som der blev anlagt mere
banede Veje.
Luxusvogne begyndte at vise sig i Slutningen af det 15de
Aarhundrede, men kun blandt de aller fornemste Personer. Det anføres saaledes
som noget mærkværdigt, at Kejser Frederik III. Aar 1494 kom til Frankfurt
i en lukket Vogn, der var forsynet med Gardiner. I det 16de Aarhundrede
vare saadanne Pragtvogne ikke mere nogen Sjeldenhed blandt højtstaaende
Personer ved Turneringerne. De vare beklædte med fint Læder, fodrede med
Fløjl, forgyldte, behængte med Silkekvaster og havde ikke sjeldent Vinduer
af hvidt Glas. Det nye ved disse Vogne var — foruden Pragten — at de
havde en helt lukket Kasse, der var ophængt, ikke i Staalfjedre men i
Læderremme.
Luxusvognene stødte i Begyndelsen paa en ikke ringe Modstand,
dels fra Moralisternes Side, idet de fordømte dem som blødagtige Indretninger,
dels fra deres Side, der hidtil havde levet af at bære Folk i Portechaise, og
som nu saa sig truede i deres Existens. Men desuagtet vandt den lukkede
Vogn mere og mere Indgang.
Aar 1564 fortælle de engelske Krøniker, blev Hollænderen Boonen
Dronningens Livkusk, og det var paa hans Foranstaltning at den første
lukkede Vogn kom til England. Dronningen kom dog ikke længe til at have
den Tilfredsstillelse at være den eneste, der raadede over denne
Luxus-artikel: adskillige fornemme Damer skaffede sig det nye Kjøretøj og viste sig
med det baade paa Landet og i Byerne, »til stor Beundring for alle, som
saa det«. Tyve Aar senere var Brugen af Luxusvogne allerede almindelig
blandt Adelen og andre fornemme Familier, og Vognmageriet var en
blom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
