- Project Runeberg -  Opfindelsernes Bog (1. Udgave) / 7. De vigtigste Industri- og Haandværksgrene /
397

(1877-1883) [MARC] Author: Friedrich Georg Wieck, André Lütken, George Lütken
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kurve- og Straafletning - Straafletningen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

STRAAFLETN INGEN.

397

anden, hvorimod Fletningerne med 11 Straa kun kunne sys sammen over
hverandre. Saadanne Hatte vare meget lette og bleve derfor meget
efterspurgte i Udlandet.

Da Fiorettihattene vare gaaede af Mode, vendte Industrien sig til andre
Fabrikater. Omtrent Aar 1840 indførtes et nyt Slags Hat, der med større
Lethed en Fiorettoen kunde antage de Former, man da ansaa for de smukkeste;
paa Grund af sit kegleformede Udseende fik den Navn af Cornetto. Da
denne Hat vandt Damernes Bifald, kom Industrien atter i godt Opsving,
navnlig da man samtidigt havde indført Benyttelsen af Rugstraa og heraf
tilvirkede finere og billigere Hatte end man kunde forfærdige af
Hvede-straa. Derefter fremtraadte den ene nye flettede Artikel efter den anden,
saaledes de glatte Fletninger med 15 og 19 Straa, Gulvmaattefletningen, de
gjennembrudte Fletninger, de takkede Fletninger, Fletninger med ophøjet
Arbejde og med brogede Mønstre og endelig Fletningen med 7 Straa af
Fodenderne, der blev opfunden i England, hvor man søgte at faa Straafletningen
til at slaa Rod.

Til de nævnte Slags Fletninger sluttede der sig yderligere en anden
ejendommelig Industri, der bestod i at man sammen med Straaet anvendte
Bomuld, Silke, Hestehaar m. m., hvorved man fik de mest forskjellige Slags
Fletninger.

Fra Aar 1855 til 1867 havde den toskanske Straavareindnstri, trods
Krigen og de politiske Omvæltninger, en aarlig Udførsel til en Middelværdi
af omtrent 12 Millioner Kroner. Dens Hovedartikler vare den florentinske
Hat og de glatte Fletninger med 11 Straa. Af disse Artikler og navnlig af
Hattene ere de meget fine Sorter nu mindre efterspurgte end de grovere og
Mellemsorterne; dette Forhold har ganske vist formindsket Udbyttet noget,
men i det hele taget har det dog givet denne Industrigren en større
Udbredelse og mere Liv. Antallet af de Arbejdersker, der ere sysselsatte i den
toskanske Straavareindustri, beløber sig til 80,000. De ere ikke ansatte i
særlige Fabriker, men arbejde hjemme; Børnene erhverve sig meget tidligt
Færdighed i at flette og kunne allerede naar de ere 8—10 Aar gamle arbejde
med tilstrækkelig Dygtighed og Nøjagtighed. Mange af Arbejderskerne
forarbejde eget Straa for egen Regning, andre faa Materiale og Arbejdsløn af
Fabrikanterne, der indkjøbe Raastoffet, passe Arbejdet, afsætte de færdige
Varer o. s. v. De sælge de raa Hatte eller Fletningerne til Hattefabrikerne eller
Handelshusene, der foretage de nødvendige Forfinelsesoperationer o. s. v. med
dem for at bringe dem i en saadan Tilstand, at de blive skikkede til Udførsel.

Hattenes og Fletningernes Færdigberedning (Acconciamento), der
udgjør de store Fabrikers Hovedopgave, befinder sig for nærværende Tid paa
et meget højt Standpunkt og lader i ingen Henseende noget tilbage at ønske.
Der findes mere end 20 Fabriker af dette Slags, og man benytter der de
sindrigste Maskiner, ved Hjælp af hvilke de raa Hatte i forbavsende kort
Tid faa de Former, som den stedse vexlende Mode erklærer for elegante.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Oct 1 23:45:22 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opfind1/7/0411.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free