- Project Runeberg -  Opfindelsernes Bog (1. Udgave) / 7. De vigtigste Industri- og Haandværksgrene /
398

(1877-1883) [MARC] Author: Friedrich Georg Wieck, André Lütken, George Lütken
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kurve- og Straafletning - Straafletningen - Panamahattene

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

398 STRAAFLETNINGEN, PANAMAHATTENE.

For at give Læserne en Forestilling oru disse Fabrikers Størrelse ville
vi anføre, at Firmaet Becagli Olim pio i Petriolo ved Florens, et Hus, der
ogsaa har en Filial i Paris, fra sin derværende Fabrik aarlig leverer 100,000
Hatte med 20,000 Fletninger til en Værdi af omtrent 280,000 Kroner; Hattenes
Pris vexler fra P/2 til 350 Kroner, Fletningernes fra 70 Øre til 14 Kroner
Stykket.

Straavareindustrien drives kun i meget ringe Omfang i Italien uden
for Toskana. Hvad det øvrige Europa àngaar, er det kun Frankrig, Schweits,
Belgien og Tyskland, som deltage heri, men kun i underordnet Grad. I
Tyskland er det navnlig Sachsen, som har en betydeligere Straavareindustri;
den indførtes hertil i Begyndelsen af dette Aarhundrede. Ifølge officielle
Meddelelser lever der i Sachsen 18,000 til 20,000 Personer af Straafletning;
de første Straaflettersker i disse Egne havde tidligere været Kniplersker, og
de medbragte saaledes den fornødne Fingerfærdighed til det nye Arbejde.
Industrien er dog gaaet tilbage i de senere Aar.

Lige som overalt uden for Italien forarbejder man spaltet Straa af
forsjellige Finhedsgrader; kun i Italien er Straaet saa fint, at det kan flettes
uden først at spaltes. Spaltningen sker i 7 til 15 Traade. De sachsiske
Fletninger, der i Almindelighed ere omtrent 45 Fod lange, blive for
Størstedelen gjennem Mellemhandlere afsatte til udenlandske Hattefabriker.

Straafletning drives desuden ogsaa i Schwarzwald, i Hannover og
Schlesien. I de schlesiske Bjergegne er Straafletningsindustrien nylig begyndt
som en Erstatning for Væveriet, der var kommen i Forfald. Man har aabnet
Fletteskoler, der have givet glædelige Resultater, thi fra disse Egne kommer
der allerede gode og tildels udmærkede Fletninger, der kunne taale
Sammenligning med de belgiske og engelske. Navnlig skal det Materiale, Jorden der
frembringer, være saa godt, at det endog er muligt at flette af ^uspaltede
Straa, lige som i Italien. I Bajern findes der flere Straahattefabriker, der
aarlig sende omtrent 1 Million tildels meget fine Hatte ud i Verden; Straaet
indføres dels i raa Tilstand, dels som Fletninger fra Schweits og Italien.

Straafletningen udgjør saaledes en ret lønnende Næringsgren, hvor den
drives paa Steder, der passe dertil, og navnlig for det Kjøn og de Aldre,
der ikke paa bedre Maade kunne anvende deres Arbejdskraft. I mange
Lande bar man dog endnu ikke skjænket denne Industri den Opmærksomhed,
som den fortjener. Englands Exempel viser imidlertid, at den kan drives
med Fordel ogsaa i nordligere Egne; i dette Land var der Aar 1866
beskjæf-tiget omtrent 28,000 Personer med Straafletning.

Panamahattene. En flettet Vare, der for ikke længe siden var meget
efterspurgt, er Panamahattene, der oprindelig tilvirkedes af Indianerne i
de indre Kordillerer. Den Egn, hvor Staterne Peru, Ecuador og Ny-Granada
støde sammen, er det egentlige Hjemsted for denne Industri, der til visse
Tider sendte Hatte paa Markedet til en Værdi af adskillige Millioner. De

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Oct 1 23:45:22 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opfind1/7/0412.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free