Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bogbinderiet - Historisk Indledning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
414
HISTORISK INDLEDNING
Navnlig findes der i England flere saadanne Skatte med Bind af massivt
eller emailleret Guld. Munken Herman, der levede paa de normanniske
Erobringers Tid, var en af de berømteste Bogbindere; han døde som Biskop.
Ogsaa flere irske Munke nævnes som fortræffelige Mestere. Guldsmedens,
Cicelørens, Stempelskjærerens m. fl.’ Kunst fandt Anvendelse i Bogbinderiet,
der med Tiden ogsaa blev udøvet af Lægfolk; allerede før Bogtrykkerkunstens
Opfindelse tales der om, at der i Nürnberg fandtes Bogbindere og et
Bog-binderlaug, der altsaa kun indbandt de meget kostbare haandskrevne Arbejder.
Man maa dog ikke tro at Bogbinderiets Teknik vandt ved
Middelalderens Pragtbind; disse vare nemlig dels forholdsvis faa, dels maatte
Bogbinderen, saaledes som vi nylig anførte, sætte sig i Forbindelse med
Metalarbejdere o. fl. naar han skulde forfærdige et saadant Bind. Bogbinderiet
naaede en højere Grad af Udvikling ved de simplere Indbindinger, først simple
Egetræs Plader, beslaaede med Kobber, dernæst Træplader, som bleve
over-trukne med Hjortelæder eller senere med Kalveskind. Kalveskindets Anvendelse,
der efter al Rimelighed kan sættes til Begyndelsen af det 15de Aarhundrede,
blev epokegjørende derved, at Presningen fulgte umiddelbart efter, hvorfra
det nyere Bogbinderis Opsving daterer sig. Man kjender Bind med blindtrykt
Kalveskind fra Midten af det 15de Aarhundrede. Anvendelsen af finere
Skindsorter, navnlig Marokin, tilskrive Bogbinderne Mathias Corvinus,
Konge af Ungarn, død Aar 1490, der underholdt en hel lille Hær af
Kunstnere, de fleste fra Italien, der altid havde nok at bestille med hans
Bogsamling. Denne Bogsamling var et af sin Tids Vidundere og skal have
udgjort 50,000 Bind; desværre blev den ødelagt af Tyrkerne, da de erobrede
Buda, dog med Undtagelse af nogle Hundrede Bind, der nu findes i det
kejserlige Bibliothek i Wien.
Bogtrykkerkunstens Opfindelse blev naturligvis af den allerstørste
Betydning for Bogbinderiet, der nu blev overlæsset med Arbejde og altsaa
maatte udtænke lettere Tilvirkningsmaader. Bogbinderiet udbredte sig mere
og mere i samme Forhold som Bogtrykkerkunsten gjorde Fremskridt. Endnu
i næsten hele det 16de Aarhundrede vedblev man at anvende Egetræsplader
til Siderne og man forsynede Bindene med Spænder, for at de ikke skulde
give sig for meget.
Smag i Udsmykningen, der jo er nødvendig til at hæve Bogbinderiet
til Kunsthaandværkets Rang, fik under Renaissancens Periode en saa høj
Uddannelse, at denne Tids bedre Arbejder endnu den Dag idag betragtes
som Mønstre, og at den Gjenfødelse i Bogbinderiet, der paaviselig er
begyndt for nogle faa Aartier siden, udelukkende knytter sig til det nærmere
Studium af Renaissancen. Det var navnlig i Italien under de kunstelskende
Paver og Fyrster, samt i Frankrig, at Renaissancens Bogbinderi tog det
nævnte betydningsfulde Opsving; desto værre er Renaissancens Bogbinderi i
Italien ikke bleven underkastet en saa omhyggelig Undersøgelse, som det
fortjener; spredte Prøver og Afbildninger lade os ane en glimrende Rigdom,
der kan maale sig med Kunstindustriens Fremskridt paa alle andre Omraader
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>