Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bogbinderiet - Historisk Indledning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HISTORISK INDLEDNING.
415
i Renaissancens Fædreneland. Bogbinderiets Historie i Frankrig er mere
bekjendt. Frans I. og Henrik IL lode deres Bogsamlinger indbinde paa det
mest glimrende med Forgyldninger og Guldsnit, med Indlægninger og
smagfulde Linieornamenter. En vis Le Gascon skal have forfærdiget de fleste
af disse Pragtbind. Den samme Mand har muligvis udført de verdensberømte
Bind til Storskatmesteren Jean Grolier, disse overordentlig rige og smukke
Arbejder, der nu opvejes med Guld. Som oftest ere de udførte med kunstigt
slyngede Linier paa Bindene, medens Indlægninger eller mangefarvede Stykker
bidrage til at frembringe et særdeles behageligt Indtryk. Ogsaa Frans II.’s,
Thomas Majolis, Diane de Poitiers m. fl.’s Bogsamlinger fra Midten af det
16de Aarhundrede udmærkede sig ved den fuldendte kunstneriske Udstyrelse
af Bindene. Marokin i forskjellige Farver danner i Almindelighed Underlaget
for disse smagfulde Tryk. Sjeldnere forekommer Kalveskind. Først nærmere
hen imod Slutningen af det 16de Aarhundrede begynder der hyppigere at
anvendes Pergament i det franske Bogbinderi, i Almindelighed med simple
Linietryk, den saakaldte Jesuitstil. En Variant heraf er den noget yngre
Jansenitsstil med rigere Orneringer.
I England synes Bogbinderiet under Renaissancen nærmest at have
fulgt de franske Forbilleder dog i betydeligt simplificeret Form. Man kjender
vistnok Navnene paa endel Bogbindere, men lidet eller intet om deres
Arbejder. Tyskland var derimod Skuepladsen for en selvstændig, noget tung
og streng Anvendelse af Renaissancens almindelige Stil paa Bogbinderiet.
Kalveskind og Svinelæder danne som oftest Overtrækket, og Udsmykningerne,
der ofte ere rigt og smagfuldt udarbejdede og ordnede, fremstilles næsten
udelukkende med Blindtryk. Den retlinede Inddeling af Bindene staar i
streng Modsætning til de uendeligt sammenslyngede Sirater i de romanske
Landes Bogbinderi. Kun Ryggen faar i Almindelighed en livligere men som
oftest ogsaa en mere smagløs Blindtryksudsmykning. løvrigt fortjener det at
fremhæves, at under hele Renaissancen — lige som ogsaa under hele den
fore-gaaeude Tid — Ryggen af Bindene spiller en aldeles underordnet Rolle i alle
Lande. Dette kan jo let forklares derved, at man dengang plejede at henlægge
Bøgerne paa Hyller, og Titelen derfor blev anbragt paa det forreste Bind.
Først med de mindre Formater og Bogsamlingernes større Tilvæxt henimod
Slutningen af det 16de Aarhundrede blev det efterhaanden Skik at angive
Titlen paa Bindets Ryg. En Tidlang brugte man at anbringe Oplysninger
om Bogens Indhold, Ejer m. m. paa det forreste Snit, og Bogen blev saaledes
henlagt med Spænderne udad og Ryggen indad. Denne Skik vedligeholdt
sig dog ikke længe.
Nordens Bogbinderi fulgte under Renaissancen og den nærmest
fore-gaaende Tid i alt væsenligt tyske Mønstre; der findes endnu smukke Prøver
paa hvad de nordiske Bogbindere vare i Stand til at præstere dengang, og
i Fig. 314 gjengive vi saaledes et Bind fra det 16de Aarhundrede; det er
udført i Kalveskind med Blindtryk.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
