Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Traadstoffernes Forarbejdning - Indledende Bemærkninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Traadstoffernes Forarbejdning.
I. Spinding.
Indledende Bemærkninger. Spørgsmaalet: »hvormed skulle vi klæde os?«
har vistnok overalt været en af de første Drivfjedre, der i koldere Klimater
have formaaet Mennesket til at anstrenge sin Opfindsomhed for at trodse de
ugunstige Vejrforhold. Huder af Dyr spillede i Urtiden den vigtigste Rolle
som Beklædningsstoffer, lige som endnu den Dag idag Polarlandenes Indvaanere
klæde sig i Skind af Rensdyr og Sæler, som de sy sammen med Dyrenes
Sener. Det let tæmmede Faar afgav sit varmende Skind, og sandsynligvis
var det først herved at man lærte at anvende Dyrehaar, der vare skilte fra
Huden. Man samlede de affaldende Totter, der sammenfiltrede sig af sig selv,
og forfærdigede heraf de første varmende Klædningsstykker. Da man havde
lært ogsaa at benytte andre Trevlestoffer og at sno dem sammen til Traade,
var man dog endnu langt fra at være naaet til Vævningens Standpunkt.
Vævestolens Opfindelse er langt yngre end Fletningens. I Begyndelsen
forenede man Traadene med hverandre ved almindelig Knytning, og først af de
netartede Tøjer udviklede der sig efterhaanden Fremstillingen af tættere
Beklædningsstoffer paa de hurtigt arbejdende Maskiner. Flettede Sager af Siv,
Straa, Bast m. m., som mange ellers uudviklede Folkeslag forfærdige med en
vis Smag, bragte maaske en eller anden paa den Tanke at forene de kunstigt
sammensnoede Traade til en Fletning, hvad der bedst lod sig gjøre derved at
man udspændte Længdetraade ved Siden af hverandre og indflettede
Tver-traade — en Fremgangsmaade, der netop udgjør Grundvolden for Væveriet.
Naturen har nedlagt en Tilbøjelighed hos Mennesket til at forene det
nyttige med det behagelige og at give dets Hænders Gjerning en Skikkelse,
der svarer til hvad det anser for smukt, og denne Tilbøjelighed fører til Luxus,
der er en af Opfindelsernes mægtigste Løftestænger. Med Hensyn til Vævenes
Skjønhed naaede man allerede i Oldtiden mange Gange et højt Udviklingstrin,
men vi have kun nogle faa sparsomme Meddelelser om de gamle
Folkeslags Teknik.
Opfindelsernes Bog. VII.
28
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
