- Project Runeberg -  Opfindelsernes Bog (1. Udgave) / 7. De vigtigste Industri- og Haandværksgrene /
434

(1877-1883) [MARC] Author: Friedrich Georg Wieck, André Lütken, George Lütken
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Traadstoffernes Forarbejdning - Historie

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

434

HISTORIE.

Historie. Den oprindelige Form af Vævestol — at væve og spinde ere
saa nøje forenede, at vi i et historisk Overblik ikke kunne skille dem fra
hinanden — finde vi endnu den Dag idag anvendt saa vel hos de indiske som
hos de afrikanske Folkeslag, og til Trods for de tarvelige Redskaber, er der
dog allerede tidligt blevet frembragt Kunstværker ved Hjælp af dem. Fra
Babylon høre vi Tale om kostbare vævede Sager, Tæpper og
Klædningsstykker paa en Tid, hvorom dette Lands Historie ellers kun har meget lidt
at fortælle os med Sikkerhed. De gamle Ægyptere vare lige dygtige til at
spinde og væve, hvad der fremgaar af Afbildninger paa gamle
Stenmonumenter. Vi finde alle de enkelte Arbejder fremstillede, lige fra Traaddannelsen
ved Hjælp af Tenen indtil Presningen af, de vævede Tøjer. Der fandtes flere
Slags Vævestole, og af de rigtignok meget mangelfulde Levninger, vi have
tilbage fra hine Tider, kunne vi ligeledes slutte os til forskjelligtartede og
forskjelligtfarvede Vævprodukter. Foruden Bomuld og Hør anvendte man
ogsaa Faareuld, og af disse Stoffer synes man at have forfærdiget Klæder,
Forhæng, Senge- og Bordtæpper. Mumierne indsvøbtes i lange Bind af fint
Lærred, og mange af disse Bind have holdt sig til vore Tider, saa at vi kunne
undersøge deres fine Spinding og Vævning. Det er vel næsten overflødigt at
bemærke, at man i Kina har forstaaet at spinde og væve lige fra de ældste
Tider, og det er sandsynligt, at den oprindelige Fremgangsmaade kun er
undergaaet meget liden Forandring i Aarhundredernes Løb.

Kunsten at væve blomstrede i hele Forasien og stod navnlig særdeles
højt hos Fønicierne; Homer omtaler »de sidoniske Kvinders kunstneriske
Arbejder«, og paa den Tids berømte Markeder fremkom der, foruden Tæpper fra
Dedan i Arabien og Tapeter fra Syrien, ogsaa Silketøj og kostbare Klæder,
Silke- og broderede Tørklæder fra Haran og Kanne. De finhaarede Faar og
Geder i Indiens Bjergegne leverede allerede i Oldtiden de fine Raastoffer, som
i disse Lande har bragt et ejendommeligt Slags Kunstvæveri til en saa høj
Grad af Fuldkommenhed. Paa Middelhavets Kyster stod Væverkunsten i stor
Anseelse, og, naar Homer vil lade os faa et Indblik i det lykkelige Liv i et
velordnet Hjem, viser han os Kvinderne — Fyrstinder lige saa vel som
Slavinder — sysselsatte med Ten og Væv.

Det Raastof, der navnlig forarbejdedes, var Uld. Klæder, der vare
forfærdigede af Hør, bleve vistnok ogsaa baarne, men mest af Kvinder, og de
vare meget kostbare. Hørren fra Akaja var særlig berømt, og de vævede
Tøjer fra Øen Kos vare særligt vel anskrevne paa Grund af deres Finhed.
Da Alexander havde erobret Persien, synes Silke og Bomuld at være kommet
til Grækenland. Man havde dog dengang aldeles intet Begreb om
"Mangfoldigheden af vore nuværende Væveriprodukter, endnu mindre om at fremstille
Mønstre i dem ved Trykning og Farvning. Kun Hetærerne klædte sig i
brogede, iøjnefaldende Tøjer; de græske Hustruer bare derimod i det højeste en
broderet Bræmme langs Kanten af deres Tøj. Væveriet var en
Husflids-gjerning; vi finde intet Spor af en Væverklasse, hvorimod der fandtes
Appre-tører og Valkere.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Oct 1 23:45:22 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opfind1/7/0448.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free