Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Traadstoffernes Forarbejdning - Historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
436
HISTORIE.
og Mecheln holdtes der store Uldmarkeder, og paa den Tid, Brügge stod
højest, skulle 50,000 Mennesker have fundet deres Ophold i denne By alene
ved Klædevævning. De frisiske Uldvarer gik hele Verden rundt og skaffede
Fabrikanterne Anseelse og Rigdom; allerede i det 12te Aarhundrede kaldes
de nederlandske Klædevævere »frække og overmodige«, fordi de altid — som
en fri og selvstændig Klasse — kunde træffes i første Række, naar det gjaldt
at forsvare den borgerlige Frihed i Spørgsmaal om Forvaltningen af Byens
Anliggender over for de gamle privilegerede Slægter. En bekjendt Væver,
der levede i Brügge i Begyndelsen af det 14de Aarhundrede og gik under
Navn af Kongen i Brügge, fik endogsaa Ridderværdigheden.
Det var dog ikke blot Uldvarerne, som spillede en fremragende Rolle
i Middelalderens Handel; de germanske Kvinders Lærred, der allerede stod i
stor Anseelse hos Romerne og hvori der undertiden var indvævet Guld, fandt
dengang en langt mere alsidig Anvendelse end nu og blev efterhaanden
Gjen-stand for en meget udbredt Industri. Lærredsvæveriet, der i Begyndelsen
navnlig blev drevet i Nederlandene og Westfalen, fik lidt efter lidt en smuk
Udvikling ogsaa i Hessen, Thüringen, Böhmen og Sachsen, lige som ogsaa
blandt Venderne, samt i Harzens Omegn. Det udviklede sig dog mest
storartet i Schwaben, og Ulm og Augsburg, hvis Lærredsvæveri allerede omtales
som fortræffeligt i det 10de Aarhundrede, bleve Midtpunkterne for Høravlen
og Væveriet. Omtrent midt i det 14de Aarhundrede vare Væverne i Augsburg
det næstmægtigste Lav, i Begyndelsen af det følgende Aarhundrede fandtes
der allerede meget betydelige Blegerier, og 50 Aar senere var der omtrent
700 Vævere i Byen. Foruden Hør forarbejdedes der ogsaa Bomuld og Silke
fra Italien. Bordt- og Baandvævere fandtes allerede Aar 1403. Det er
bekjendt, at en tysk Fyrste- og Grevefamilie har en augsburgsk Vævermester
til Stamfader, og den kolossale Rigdom, som denne Familie havde erhvervet
sig ved sine Handelsforetagender, bekræftes af en Ytring, som Karl V. lod
falde, da Klenodiesamlingen i Paris blev forevist ham: »Hjemme i Augsburg,«
sagde han, »har jeg en Væver, der kan betale alt det der med klingende Mønt.«
Man kan slutte sig til, hvor stor Betydning man ogsaa i andre Lande
tillagde Væverhaandværket, naar man erindrer, hvilke Anstrengelser der blev
gjort for at hæve det og gjøre det mere fuldkomment baade med Hensyn til
Teknik og med Hensyn til de Raastoffer, der anvendtes til Forarbejdning. I
det 10de Aarhundrede indførtes Merinofaaret fra Afrika til Spanien, og denne
Races Krydsning med andre gav Anledning til Fremkomsten af de fine
Uldsorter, som bragte Frankrig og Tyskland til i forrige Aarhundrede at kaste
sig over Merinoavlen med saa stor Iver; Aar 1789 ejede Frankrig saaledes
10 Millioner Faar, hvoraf 1 Million af forædlet Race. Silkeavlen indførtes i
Frankrig af Frants II.; Aar 1685 havde Lyon allerede henved 12,000
Silkevævestole, og i Slutningen af forrige Aarhundrede frembragte Frankrig omtrent
17,000 Centner Silke til en Værdi af henved 28 Millioner Kroner. I
Tyskland tog Silkeindustrien et livligt Opsving mod Slutningen af det 17de Aar-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
