Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Traadstoffernes Forarbejdning - Historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HISTORIE.
435
Lignende Forhold træffe vi i Rom paa den Tid, da Republiken endnu
var livskraftig og Sæderne ikke forfinede. Men med den voxende Magt voxede
ogsaa Rigdommen og Lysten til Pragt og Luxus. Rigtfarvede Klæder kora
til Anvendelse, og Moden, der siden den Tid stadig har udøvet en saa stor
Indflydelse paa Menneskene, fødtes i den yppige Verdensby. Det blev i lang
Tid anset for blødagtigt, naar Mænd bare Klæder af Bomuld; Silke var meget
kostbar. Endnu Kejser Aurelian udstedte Aar 274 et Forbud derimod; i det
4de Aarhundrede var denne Artikel falden saa meget i Pris, at endog de
lavere Stænder benyttede den til Klæder. Allerede i den tidligste Oldtid
brugtes det at udsmykke Klæderne med indsyede Traade (Broderi).
Lige som overalt var ogsaa hos de gamle Tyskere Spinding og
Vævning Kvindernes Anliggende. »Vore Kvinder, der ere vore Tjenerinder ved
hvad vi have at udføre, skulle sørge for Uld og Hør samt for Forfærdigelsen
af Jakker og Frakker«. Denne Forordning blev udstedt af Karl den store,
der selv gik med Klæder, som hans Gemalinde og Døtre havde spundet og
vævet, og ofte traadte strengt op imod Yppighed i Klædedragt. Der fandtes
dengang mange Kvinder, navnlig blandt Adelen, der udmærkede sig i
Broderekunsten, men man skjelnede meget nøje mellem Højtidsdragter, som ofte vare
særdeles pragtfulde og gik i Arv fra Slægt til Slægt lige som Familieklenodier,
og Hverdagsdragter. Som oftest leverede hvert Hus selv Materialet til disse.
Karl den store havde paa sine Avlsgaarde særlige Bygninger, hvor de livegne
Piger under Tilsyn af en Forstanderinde spandt Garn, vævede Tøjer og
forfærdigede Klæderne. Hør og Uld blev spundet paa Ten.
Væveriet fik en noget større Udstrækning i Klostrene, som man
overhovedet har at takke for Udbredelsen af nyttige tekniske Færdigheder og
Kunster paa en Tid, hvor Folket ellers stod paa et temmelig lavt Standpunkt.
I det 9de Aarhundrede fandtes der i Klostret i Konstans baade Valkere og
Skræddere, og de Messeskjorter af Hør, der bleve forfærdigede i Klostret
Raitenbach, maa have været meget smukke, thi ifølge en Forordning fra Aaret
1070 paalaa det Klostret hvert Aar at sende nogle af dem til Rom.
Da de forskjellige Haandværk, efterhaanden som Stæderne udviklede
sig, gave Anledning til Dannelsen af Gilder eller Skraaer, hørte Vævning og
hvad dermed stod i Forbindelse til de mest indflydelsesrige. Der findes næppe
nogen gammel By i Tyskland, som ikke har sin »Webergasse«. Allerede Aar
959 blev der fra Flandern indkaldt Vævere fra Regensburg, der stod i særlig
godt Ry for udmærkede Arbejdere. Klædevæveriet fik sin største Udvikling i
Nederlandene. Der er endnu et specielt Slags Klæde, som kaldes Fris, og
som tidligere kom fra Frisland, hvorved man dengang forstod ogsaa hele den
nordlige Del af de nuværende Nederlande. Frisiske Kapper bleve brugte af
Stormændene som Æresgaver, og Karl den store sendte endogsaa et saadant
Stykke til en persisk Fyrste.
I Nederlandene opblomstrede Uldmanufakturerne meget hurtigt i
Middelalderen, navnlig som Følge af, at det nærliggende England havde udviklet sig
til at blive en meget betydelig Uldleverandør. I Antwerpen, Brügge, Dortrecht
28*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
