Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Traadstoffernes mekaniske Behandling - I. Spindingen - Hovedoperationer ved Spindingen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
470
HOVEDOPERATIONERNE VED SPINDINGEN.
af en koncentrisk Kappe, der er dannet af et Antal særlige Topkarder bb,
og paa Indersiden ligeledes beklædt med Kårder, hvis Spidser ere vendte i
modsat Retning af Tromlens. Kårdernes Spidser staa vistnok nær ved
hverandre, men berøre dog ikke hverandre under Cylindrens Omdrejning. Lige
over for Dugen a, paa den anden Side af Tromlen A, befinder der sig en
mindre Cylinder B, der ligeledes er forsynet med Kårder. Denne Cylinder,
der kaldes Afgiveren eller Filetten, er 1 à P/2 Fod i Gjennemsnit.
Kårderne ere anbragte saaledes paa begge Cylindre, at Spidserne have samme
Retning; følgelig maa disse Spidser paa den Del af Cylinderfladerne, hvor de
næsten berøre hinanden, staa i modsat Retning. Men da begge Cylindre,
saaledes som Pilene antyde, dreje sig til forskjellig Side, vilde Kardespidsernes
Virkning mod hverandre ikke være den samme som mellem Topkarderne og
dem paa Tromlen A, hvis ikke Afgiveren løb meget langsommere omkring end
Tromlen (omtrent 1 Gang for hver 16—32 Gange Tromlen drejer sig), og
derfor næsten kan betragtes som stillestaaende i Forhold til denne.
I Fig. 354 m og n fremstilles i større Maalestok to Stykker Kårder,
hvor Spidserne som nys omtalt gaa i modsat Retning; i o se vi en Kardetand,
saaledes som den indsættes i Kårdens Læder.
Den Bomuld, der meget langsomt men uafladeligt bliver tilført Tromlen
af Riffelvalserne e, bliver fra A skiftevis overført til
Topkarderne og derved trukket ud, ført bort og afgivet
til B, hvorfra den af den hurtigt op- og nedgaaende
Kam, en Tandskive, der er fastgjort til
Vinkelvægtstangen de, aftages som et meget løst og tyndt Vat,
der enten vikles op paa en Vatcylinder eller føres til
en Kanalmaskine som et smalt Baand. Den
Karde-maskine, der er gjengivet i vor Afbildning, er indrettet
paa den sidst antydede Maade. Der er derfor anbragt et Strækkeværk, h,
der bestaar af to Par Valser, mellem en Tragt, f, af Jern- eller Messingblik,
og Aftræksvalserne, der ere forfærdigede af Jern eller Messing. Ved at
passere denne Tragt bliver det 2—3 Fod brede Vat sammentrængt til et Baand,
der kun har en Diameter af 2/3—IV2 Tomme.
Skjøndt man i Almindelighed ikke forener Baandenes Strækning med
Kardemaskinen, maa vi dog allerede her give en kort Forklaring af denne
Behandling. Naar der indføres et løst Baand mellem to Valser, der ved
Vægte trykkes mod hinanden, træder det atter ud med samme Hastighed,
hvormed de omdrejende Valser have trukket det ind. Men, bliver Baandet
trukket hastigere ud end ind, maa det selvfølgelig strække sig eller forlænge
sig i samme Forhold som Udtrækningens Hastighed er større end
Indtrækningens.
Paa Strækværket h i Fig. 355 er Omdrejningshastigheden hos det andet
Par Valser, det, der ligger nærmest Udtrækningsvalserne g, dobbelt saa stor
som hos det første, der modtager det Baand, der kommer fra Tragten. Det
n
Fig. 354. Kardetændernes
Stilling.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
