Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Traadstoffernes mekaniske Behandling - III. Vævningen - Indledende Bemærkninger - Vævens Indretning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
INDLEDENDE BEMÆRKNINGER. VÆVENS INDRETNING.
515
Betydning. Klædevæveriet blev snart hovedsagelig forlagt til Byerne, navnlig
Kempten, Zwolle, Deventer, Zütphen in. fl., og herfra bredte det sig videre
til andre nederlandske Byer; i det 14de Aarhundrede naaede det sin højeste
Grad af Blomstring i Byerne Gent, Brügge, Löwen og Utrecht. De
Stridigheder og Opstande, som dengang jevnlig bleve foranledigede af de urolige
Klædevævere, bevirkede en hyppig Udvandring af disse, hvorved
Klædevævningskunsten stadigt bredte sig videre langsmed Rhinen, Elben og Donau. Diss •
evindelige Fejder vare Aarsagen til den Nedgang i den vigtiga nederlandske
Industrigren, der kan spores i det 15de Aarhundrede.
Da Spindingen og Vævningen dengang udførtes som Haandarbejde, er
det let forklarligt, at et saa betydeligt Indbyggerantal fandt sit Underhold i
mange af disse Stæder. Adskillige Byer, hvor Klædevæveriet allerede er
blevet drevet i Aarhundreder, kunne endnu fremvise denne Industri enten i
mere begrænset eller i udvidet Omfang; dog er den paa faa Undtagelser nær
gaaet over fra haandværksmæssig til Fabriksdrift. For ved et lille
sammenlignende Exempel at vise Forskjellen i de to Driftsmaader ville vi blot
bemærke, at medens et Stykke Klæde, naar det var færdigt fra Væveren, blev
sendt hen for at underkastes Nupning, derfra til Valkning, Runing,
Over-skjæring, Farvning og Presning, hvoraf fulgte, at det i heldigste Tilfælde først
blev brugeligt efter Maaneders Forløb, har den fabrikmæssige Tilvirkning ved
adskillige Lejligheder godtgjort Muligheden af i Løbet af faa Dage at kunne
forvandle den raa Uld til en fuldfærdig Vare, hvorhos den maskintilvirkede
Vare er langt bedre end den, der er udført ved Haandarbejde.
Et lignende Forhold har gjort sig gjældende med Hensyn til
Lærredsvæveriet: Hørspinderiet har brudt Banen for det mekaniske Lærredsvæveri, og
Jacquardmaskinen har sluttet sig til dette som et vigtigt Hjælpemiddel. De
smukke Lærredsdamasker, f. Ex. Duge, der ofte ere forsynede med store
• Mønstre, bleve tidligere stedse udførte ved Haandarbejde; nu tilvirkes de
ogsaa hyppigt paa Haandvæve, men næsten udelukkende ved Hjælp af
Jacquardmaskinen.
Værens Indretning Vilde vi følge Væveriets historiske Udvikling videre,
maatte vi snart støde paa Spørgsmaal af ren teknisk Natur, og det vilde
være os umuligt at forstaa dem, hvis vi ikke først havde gjort os lidt
nærmere bekjendte med Væveriets egentlige Væsen og med dets vigtigste
Apparat, Væven, og vi vælge hertil et saa lidet sammensat Apparat som
vel muligt.
Som Fig. 439 viser, findes den saakaldte Kjedebom til venstre, og
paa den ere Kjedetraadene oprullede omhyggeligt saaledes, at Mellemrummene
mellem de enkelte Traade ere lige store. Paa Kjedebommen er der anbragt
en nedtyngende Vægt. Før Traadene blive opviklede paa denne Maade ere
de bievne behandlede med et Slags Klisteropløsning, hvorved man tilsigter at
gjøre dem glattere, stivere og stærkere, saa at de ere mindre udsatte for at
briste under selve Vævningen. Lidt længere henne faa vi Lejlighed til
nær-33*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
