Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Traadstoffernes mekaniske Behandling - III. Vævningen - Trækvæven - Jacquardmaskinen og dens Opfinder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
518
JACQUARDMASKINEN OG DENS OPFINDER.
Det beror paa Mønstrets og Vævets Beskaffenhed, om de Kjedetraade,
der løftes ved Trækket, skulle danne Mønstret eller Bundvævet. For at
lette Arbejdet, følger man dog i Almindelighed den Regel, at danne Figuren
paa den nedre Side ved Vævning af større Mønstre, hvor Antallet af de
Kjedetraade, der komme paa Mønsterfiguren, er større end Antallet af dem,
som høre til Bunden; dette opnaas ved at løfte Bunden op. Udkræver Figuren
derimod et mindre Antal Kjedetraade, foretrækker man at løfte disse, saa at
Retten kommer opad, Vrangen nedad. Paa Silkevarer ligger Retten altid
nedad, og det samme er ofte Tilfældet med saadanne Væv, hvor Islætten
danner Mønstret.
Jacqnardmaskinen og dens Opfinder. Jacquardvæven eller som den ogsaa
kaldes Jacquardstolen gjør selve Vævningen til et rent mekanisk Arbejde.
Det er en Opfindelse, der har været af den allerstørste Betydning for den
hele Væverkunst, og vi skulle derfor opholde os lidt udførligere ved den, idet
vi ville forudskikke nogle Meddelelser om Opfinderen selv, Joseph Marie
Jacquard.
Joseph Marie Jacquard blev født i Lyon den 7de Juli 1752.
Begge hans Forældre vare beskjæftigede i en Silkefabrik. Det højst
anstrengende Arbejde i Lyons Silkefabriker strakte sig dengang helt ned til Børnene
og lagde Spiren til en sygelig og forkuet Fabriksbefolkning. Dette Forhold
bragte allerede meget tidligt den unge Jacquard til at føle Ulyst til Faderens
Arbejde, skjøndt denne meget ønskede at han skulde lægge sig derefter og
betragtede den Skoleundervisning, Sønnen bad om at maatte faa, som aldeles
overflødig. I sit tiende Aar mistede Jacquard sin Moder og blev derefter sat
i Huset hos en Slægtning for at lære Bogbinderiet. Allerede paa denne Tid
beskjæftigede hans Tanker sig uafladeligt med Muligheden af at forbedre de
ulykkelige Arbejderes Stilling; vist er det, at denne Stræben bidrog til
Udviklingen af hans mekaniske Anlæg. Jacquard var 20 Aar gammel, da hans
Fader døde; alt, hvad han efterlod Sønnen, bestod egentlig kun i en
Væverstol. Han var derfor en Tidlang i Tvivl om, hvorvidt han skulde kjøbe sig
en Heftelade for at tjene sit Brød som Bogbinder, eller om han skulde lægge
sig efter Væveriet. Han valgte det sidste for at faa Lejlighed til at
virke-liggjøre de Ideer, der endnu laa tildels uklare i hans Hoved. Hans Stilling
blev imidlertid mere og mere uheldig, og inden de Forbedringer, hvorpaa
han arbejdede, havde givet ham det mindste Udbytte, kom han i en saa pinlig
Forlegenhed, at han maatte forlade sin Fødeby samt Hustru og Børn for at
skaffe sig sit Livsophold i et Gipsbrud ved Bugey.
Imidlertid udbrød Revolutionen, og han sluttede sig med Begejstring
til den. Aar 1793 vendte han tilbage til Lyon og kæmpede som Underofficer
mellem Byens Forsvarere imod Konventets Hær; da Lyon havde maattet
overgive sig, blev han nødt til at flygte og traadte tilligemed sin syttenaarige
Søn ind i Rhinarmeens Rækker. I en Fægtning ved Hagenau blev Sønnen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
