Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Traadstoffernes mekaniske Behandling - III. Vævningen - Vævens Indretning - Trækvæven
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VÆVENS INDRETNING. TRÆKVÆVEN.
517
væven i Almindelighed er af Buxbom, undertiden af Puckenholt, Palme- eller
Æbletræ. Spolerne ere enten bevægelige eller faste; de første sættes løst
paa Tenen i Skyttens midterste, udhulede Del, og deres Omdrejning reguleres
da af en Metalfjeder, der trykker mod Spolen. Den faste Spole sættes
derimod fast paa Tenen, og Enderne løbe let fra den spidstformede Spole.
Islættraaden kommer ved hver Gjennemgang af Skytten kun til at ligge
løst mellem de to Sæt Kjedetraade; da Tøjet saaledes ikke vilde blive
tilstrækkeligt tæt, maa Islættraaden for hver Gjennemgang trykkes tæt op mod
den sidst anbragte Traad. Dette sker ved Hjælp af et Slags lukket Kam,
den saakaldte Ritte; den bestaar af en Mængde lodrette og parallele
Mes-singtraade, der skille Kjedetraadene fra hverandre. Ritten hænger i en Ramme,
der kan bevæge sig paa Hængsler, og befinder sig mellem Væveren og
Skafterne. Naar Skytten har passeret, trækker Væveren Ritten til sig, hvorved
Islættraaden trykkes tæt ind til det allerede færdige Væv; derpaa kastes
Rittpn tilbage, Over- og Underfelt skifte Plads ved Trædning paa Skamlerne,
Skytten passerer, Ritten trækkes til o. s. v. Man vil altsaa se, at Islætten
paa denne Maade kommer til at danne en fortløbende Traad, der skiftevis
gaar fra højre til venstre og fra venstre til højre; Kjedetraadene komme
derimod til at bugte sig paalangs af Tøjet, skiftevis over og under Islættraaden.
Tøjet voxer saaledes Traad for Traad, og efter nogen Tids Forløb vil
det være kommet for nær til Ritten, saa at denne hindres i ved Tiltrækningen
at virke med den fornødne Kraft. Det færdigvævede Stykke Tøj vikles derfor
op paa Brystbommen, og Arbejdet fortsættes derpaa ganske som før. Jo
længere Kjedetraadene ere, desto længere kan ogsaa Vævet blive.
TrækvæTen. Efter denne indledende Beskrivelse af den ganske
almindelige Væv, gaa vi over til at omtale de mere sammensatte, og komme
saaledes først til at beskjæftige os nogle Øjeblikke med Trækvæven, der
tidligere ogsaa blev kaldet Damastvæven. Den er lige som
Jacquard-væven, vi ret strax komme til at omtale nærmere, en Mønstervæv, men af
ældre Form end denne. Kjedetraadene gaa ogsaa her gjennem Øjne paa løse
Lidser, der betyngede med smaa Bly- eller Jernvægte hænge ned fra det
saakaldte Harniskbrædt; efter Mønstrets forskjellige Beskaffenhed samles
disse Lidser gruppevis i Korder, som over Glasstænger eller Ruller ledes
hen over Væverens Hoved. Hver Gang Skamlerne trædes, hæves de
paa-gjæidende Kjedetraade ved et Træk i et Haandtag, der ved Snore staar i
Forbindelse med alle vedkommende Korder.
Trækvæven adskiller sig ogsaa fra den oprindelige Trædevæv derved
at Faghøjden, Afstanden mellem de Kjedetraade, der løftes, og dem, der
forblive i deres tidligere Stilling, kun fremkommer ved Løftning af en vis Mængde
Kjedetraade, ikke ved samtidig Sænkning af alle de øvrige, saaledes som
Tilfældet er ved den oprindelige Væv. Denne Faghøjde bliver derfor heller
ikke saa stor som hvor der ved Opgang af endel af Kjedetraadene og ved
Nedgang af de andre samtidigt dannes et Over- og et Underfag.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
