Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Symaskinen - Historisk Indledning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
544
HISTORISK INDLEDNING.
ikke skulde efterligne Haandsyningen, men stræbe efter at udfinde nye
Symethoder.
Imellem Aarene 1830 og 1850 udstedtes der i Frankrig, England og
Amerika mere end 30 Patenter paa Symaskiner, af hvilke dog kun en eneste,
konstrueret af en fransk Skrædder Thim onnier, viste sig praktisk anvendelig.
Denne Maskine arbejdede med et Slags Hæklenaale og syede almindelig
to-traadet Kjedestingssyning.
Thimonnier levede som en fattig og ubemærket Skrædder i St. Etienne
i Frankrig. Han passede ikke sit Arbejde, var overspændt i sit Væsen, ude
af Stand til at holde sin Forretning i Gang, saa at han nedsank dybere og
dybere i Fattigdom. Hans Aandsevner vare kun svage, og han blev i
Almindelighed anset for halvtosset. Desuagtet faldt han paa den meget fornuftige
Tanke at ville konstruere en Symaskine. Fabrikanterne i Sydfrankrig lade
den kvindelige Landbefolkning udføre en Mængde forskjellige Slags Syning
og Broderi, og det var dette, der bragte Skrædderen til at tænke paa at
udarbejde en Symaskine. Uden Penge og uden Bistand fra nogen Side
arbejdede han nu i fire Aar paa sin Maskine, der blev færdig Aar 1830 og
beskyttet ved Patent. Maskinen var udført i Træ. En Ingeniør Braunier,
der fik Lejlighed til at se Maskinen og strax indsaa Betydningen af den, tog
Skrædderen med sig til Paris, hvor der efter kort Tids Forløb dannede sig
et Selskab, der skulde gjøre Patentet frugtbringende. Selskabet begyndte
sin Virksomhed under Firmaet Ferrand, Thimonnier, Germain, Petit & Co,
og i Aaret 1831 kunde man se et Værksted i Rue de Sëvres, hvor 80
Maskiner af Træ vare i uafbrudt Virksomhed med at sy Uniformer. Men endnu
samme Aar endte denne Virksomhed med Forskrækkelse: de parisiske
Arbejdere betragtede Maskinen som en Indretning, der var bestemt til at tage
Brødet ud af Munden paa dem og deres Familier, og en rasende bevæbnet
Sværm stormede ind i Værkstedet, sønderslog Maskinerne og tvang
Thimonnier til at flygte. Ikke lang Tid derefter døde Braunier; de andre Deltagere
i Forretningen trak sig tilbage, og den stakkels Skrædder var atter ulykkelig
stillet. Aar 1834 vendte han tilbage til Paris; han havde nu forbedret sin
Maskine og søgte at skaffe sig Livets Ophold ved at modtage Tøj til Syning.
Dette Forsøg mislykkedes imidlertid, og Thimonnier blev nødt til med
Symaskinen paa sin Ryg at tiltræde den lange Vej til St. Etienne. Undervejs
tjente han lidt Penge ved at forevise Maskinen som en Mærkværdighed.
Man kunde have havt Grund til at tro, at Opfinderen nu vilde have
givet fortabt efter saa megen Modgang — men langt derfra. Thimonnier
tog fat paany, forfærdigede nogle nye Maskiner og var saa heldig at faa
nogle af dem solgte. Aar 1845 bleve Udsigterne endelig lidt bedre for ham;
en Hr. Mognin gik i Kompagni med ham og forstrakte ham med Penge, saa
at han kunde anlægge en Maskinfabrik; der forfærdiges Symaskiner til en
Pris af 35 Kroner, og Foretagendet saa ud til at skulle betale sig. I Aaret
1848 vare disse Maskiner saa fuldkomne, at de kunde gjøre 300 Sting i
Minutet og arbejde i hvilket som helst Stof, fra det tyndeste Væv til Skind.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
