Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Symaskinen - Historisk Indledning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HISTORISK INDLEDNING.
545
I Stedet for Træ anvendtes der Jern. Aar 1848 blev imidlertid hele
Foretagendets Dødsaar; Februarrevolutionen knuste alle Forhaabninger, og begge
Kompagnonerne bleve fuldstændigt ødelagte. Thimonnier solgte sit engelske
Patent for en billig Pris til en Forretning i Manchester, og Aar 1851 sendte
han sin bedste Maskine til Udstillingen i London, desværre for sent til at
den kunde modtages. Efter 30 Aars Kampe døde den ulykkelige Skrædder
62 Aar gammel i den yderste Fattigdom. Medens Thimonnier saaledes gik
til Grunde med sin Opfindelse, udviklede Symaskinen sig i Amerika efter et
nyt og bedre Princip, og Aar 1846 fik Elias Howe Patent paa en Maskine,
hvorved han blev Millionær.
I Amerika var det Morey og Johnson, der gave den første Ide til
en Symaskine, og denne Ide blev senere udviklet videre af Gibbs, indtil
den nuværende Kjedestingsmaskine med en Traad fremkom. Denne Maskine
er dog af mere underordnet Betydning; vigtigere ere de Maskiner, der kunne
erstatte en god Haandsyning. Blandt Opfindere i denne Retning møde vi
først Amerikaneren Walter Hunt, der Aar 1834 i New-York udførte en
Maskine med Skytte. Hunt er saaledes en af dem, der har bidraget mest
til Symaskinens Udvikling, om han end ikke kan anses som den første
Opfinder. Han havde ikke klart Blik for Betydningen af sin Ide, og han opgav
at gjennemføre den. Imidlertid blev hans Ide nogle Aar senere gjenoptaget
af Elias Howe, en mekanisk Arbejder i Boston, og det lykkedes ham at
løse Opgaven, uden at det kan afgjøres, om han har kjendt sine Forgængeres
Arbejder, eller ikke. Efter hvad Howe selv fortæller, kom han Aar 1841
paa den Tanke at forfærdige en Symaskine. Han benyttede Naale og andre
smaa Hjælpemidler, som han kunde føre med sig i Lommen, og i sin Fritid
anstillede han de utrættelige Forsøg, indtil hans Ideer omsider havde antaget
en bestemt Form; med fremmed Hjælp kunde han derpaa begynde Udførelsen
af en Maskine; det første Exemplar, en Skyttemaskine, blev færdigt Aar
1845. Det følgende Aar fik Howe et Patent, som han imidlertid maatte
af-staa til den, der havde forstrakt ham med Penge til Bygningen af Maskinen.
I Begyndelsen var der ingen, som vilde tro paa Betydningen af hans
Opfindelse. Folk vare bievne mistroiske som Følge af de mange tidligere Forsøg,
der havde givet saa store Løfter men holdt saa lidet. I England solgte Howe
sit Patent for 1800 Kroner og en vis Andel i Udbyttet. Maskinerne fra den
første Fabrik, som blev oprettet der, fandt god Afsætning, men den Andel i
Udbyttet, der var lovet Howe, blev ham forholdt, og han var med sin Familie
udsat for at lide Ned i det fremmede Land. Senere lykkedes det ham dog
at gjenerhverve sit amerikanske Patent og som Maskinbygger selv at høste
Fordelen af sin Opfindelse. Denne betalte sig dog bedst derved, at alle
Fabrikanter, der vilde benytte sig af Ejendommelighederne i Howes Maskine
— Skytten og Naalen med Øje i Spidsen — ifølge den amerikanske Patentlov
vare pligtige at betale Opfinderen en Afgift. I August 1872 udløb Howes
Patent, og først da bleve de amerikanske Fabrikanter frie for at betale Howes
Opfindelsernes Bog. VII. 35
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
