- Project Runeberg -  Opfindelsernes Bog (1. Udgave) / 7. De vigtigste Industri- og Haandværksgrene /
548

(1877-1883) [MARC] Author: Friedrich Georg Wieck, André Lütken, George Lütken
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Symaskinen - Historisk Indledning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

548

HISTORISK INDLEDNING.

Blandt de faa virkelig praktiske Forbedringer. Symaskinetilvirkningen
kan fremvise i den senere Tid, maa vi nævne en Konstruktion, der gaar ud
paa at forsyne Maskinen med en større Skytte end den hidtil benyttede.
Herved opnaar man den Fordel, at Maskinen faar en Spole, hvorpaa der
kan opvindes en Traad, der er omtrent 100 Fod lang, i Stedet for en Spole
med kun henved 20 Fod Traad. Jo længere Spoleenden er, desto jevnere
kan der sys. Denne Maskine er derhos saa sindrigt indrettet, at der ikke
udkræves mere Kraft til at sætte den store Skytte i Bevægelse, end der
behøves til at bevæge den almindelige lille Skytte.

Som en betydningsfuld nyere Forbedring maa ogsaa nævnes
Sømfolder-apparatet, der skyldes den hamborg-amerikanske Symaskinefabrik (tidligere
Pollack, Schmidt & Co.). Dette nye Apparat lægger Læg, syr og glatter
dem, saa at f. Ex. Indlæg til Skjorter leveres fuldfærdige af Maskinen.
Maskinen syr Lærredsstykker af hvilken som helst Længde — ikke som
tidligere blot Længden af et eneste Skjorteindlæg —, saa at man, naar Stykket
er færdigsyet, kan afklippe korte eller lange, lige eller skraa Stykker deraf.
Hvad der tidligere var et meget besværligt Arbejde, der krævede stor Øvelse,
kan nu ved Hjælp af dette Apparat besørges af enhver, der i det hele taget
forstaar at sy paa Maskine.

Symaskinehandelen har i en forholdsvis kort Tid taget et
storartet Opsving. I Aarene 1852—1856 kunde Amerikas Symaskinefabrikanter
kun med Vanskelighed tilsammen afsætte omtrent 2000 Maskiner aarlig;
Aar 1872 afsatte Amerikas sex største Symaskinefabriker derimod allerede
700,000 Stykker. Singerfabriken leverede alene 219,000 Maskiner;
Singeraktieselskabet har nylig i Bridgetown i England anlagt en Fabrik, der med
700 Arbejdere og 2 Dampmaskiner af tilsammen 75 Hestes Kraft tilvirker
150 Maskiner om Dagen. (I Aaret 1880 solgte Singerfabrikerne over ^Million
Maskiner). Nærmest efter Singer kommer Wheeler & Wilson med 174,000
Maskiner, dernæst Elias Howe med 170,000, Grover & Baker med 52,000,
»Domestikmaskinfabriken« med 50,000 og Weed med 42,000 Maskiner aarlig.
Af 41 navngivne Symaskinefabriker var der det nævnte Aar fra deres
Virksomheds Begyndelse solgt 3,190,000 Maskiner til en samlet Værdi af omtrent
800 Millioner Kroner.

Den Fabrikbygning, Singeraktieselskabet har opført i Bridgetown i
England, kan betragtes som et Mønster i sit Slags. Bygningen er 380 Fod
lang, 35 Fod bred og forsynet med en Fløj, 60 Fod lang og 40 Fod bred,
samt en stor Smedie, der har et Fladeindhold af 4000 Kvadratfod. I den
nederste Etage findes der Arbejdssale, hver 125 Fod lang og 35 Fod bred,
hvor der forfærdiges dels svære Maskiner, der egne sig for Skomagere og
Skræddere, i Almindelighed 130 Stykker om Ugen, dels Familiesymaskiner.
I en af disse Sale er der henved 130 Hjælpemaskiner i Virksomhed, i andre
80 til 100: saaledes Fræse-, Høvle-, Bore-, Skrueskjære- og Slibemaskiner
m. m., hvortil der desuden kommer en stor Mængde Drejerbænke. Stativerne
til Maskinerne støbes i Glasgow, Nøddetræspladerne og Skufferne forfærdiges

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Oct 1 23:45:22 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opfind1/7/0562.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free