Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Symaskinen - Historisk Indledning - Symaskinernes Sammensætning og Arbejdsevne - Entraadet Kjedestingsmaskine
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SYMASKINERNES SAMMENS. OG ARBEJDSEVNE. DEN ENTR. KJEDESTINGSMASKINE.
549
i Southend (Indiana), hvor Selskabet ejer store Snedkerifabriker med 600 —
700 Arbejdere; men alle andre Dele af Maskinerne tilvirkes i Bridgetown.
Symaskinernes Sammensætning og Arbejdsevne. Betragter man disse
Maskiner noget nærmere, finder man, at de efter Syningens Beskaffenhed
kunne inddeles i tre Klasser, den entraadede Kjedestingsmaskine,
Efterstingsmaskinen enten med Skytte eller Griber og
Dobbelkjede-stingsmaskinen efter Grover og Bakers System. Fælleds for dem alle
er den Maade, hvorpaa den øvre Naal arbejder: den bliver sat i hurtig
opog nedgaaende Bevægelse af en eller anden Mekanisme og trænger ved sin
Nedgang gjennem Tøjet; samtidigt medfører den Traaden, som er trædt
gjennem Øjet i Spidsen, dobbelt ned med sig. Naar Naalen derpaa atter
gaar op, bliver Traaden et Øjeblik neden for i Form af en Løkke; naar denne
er bleven fastgjort paa Undersiden, føres den opad.
Forskjellen mellem de forskjellige Maskiner er saaledes blot at søge
i den Mekanisme, der virker paa Løkken, medens den befinder sig under
Tøjet. Andre mindre væsentlige Forskjelligheder betinges af de særlige
Opgaver, Maskinerne ere bestemte til at løse. Paa Maskiner, der skulle udføre
svært Arbejde, er saaledes den bøjede Arm, der er anbragt over Tøjet, stærk
og stillestaaende, og i Enden af denne Arm finder man den Mekanisme, der
er nødvendig til Naalestangens op- og nedgaaende Bevægelse, i Almindelighed
Fig. 457. Enkelt Kjedestingsyning.
en excentrisk Skive. Saadanne Maskiner kunne frembringe et kraftigt Tryk,
kraftigere end det behøves til tyndere Tøjer. Maskiner, der ere bestemte til
Linnedsyning have derfor ogsaa en meget smallere Arm, som desuden paa
Gribemaskinerne er bevægelig og modtager sin Bevægelse bagfra; Naalen
sidder urokkelig fast i denne Arm. Naalarmens Bevægelser ere som hurtige
Slag af en let Hammer, og, da disse Slag udgjøre en lille Del af en
Kredsbevægelse omkring det Punkt, hvori Armen er fastgjort, har man ogsaa givet
Naalen en tilsvarende svag Bøjning. Herved kommer man til at skjelne
mellem Hjul- og Vægtstangsmaskiner.
Den entraadede Kjedestingsmaskine er lettere at tilvirke, og en saadan
maa man altid tænke sig, naar der er Tale om meget billige Maskiner som
dem, der kun koste 12—15 Kroner. Traadløkken dannes paa disse ganske
paa samme Maade som paa de øvrige Maskiner, men Stingene kunne kun
fæstes paa den Maade, at den ene af disse Løkker slynges ind i den anden,
hvorved der fremkommer de bekjendte enkelte Kjedesting, der ere
tyde-liggjorte i Fig. 457. Naar Naalen hæver sig, er der nemlig en Hage, der
griber fat i og fastholder Løkken, medens Tøjet af Maskinen skydes et Sting
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
