Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Forarbejdning af Haar, Børster og Tarme - Tilvirkning af Filt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Forarbejdning af Haar, Børster og Tarme.
Tihirkuing af Filt. Visse Dyrs Haarbeklædning, enten med eller uden
den Hud, hvorpaa den sidder, har stedse været det menneskelige Legemes
bedste Beskyttelsesmiddel imod Indflydelsen af et barsk Klima. Dyrehaar
vare formodentlig de første traadede Stoffer, som i Industriens Barndomstid
bleve benyttede til Væv. Men fra Pelsen af Bjørne-, Faare- eller Gedeskind
til den Dragt, som fremkommer ved Hjælp af Spind og Vævning, er der et
betydeligt Spring i Kulturen; men der ligger da ogsaa en Mængde Overgangsled
imellem. Den Formodning ligger nær, at Tilvirkningen af Filt, en Kunst,
der, sammenlignet med Vævekunsten, er saa simpel, allerede tidligt maa
være opfunden. Hattemagerne have udkaaret sig en fornem Skytspatron i
den hellige demens, som var Roms fjerde Biskop. Da den fromme Mand
— saaledes fortæller Legenden — en Gang da han flygtede for sine
Forfølgere, fik Smerter i Fødderne, søgte han at lindre disse ved at lægge Uld
mellem Fodsaalen og Sandalen. Da han saa om Aftenen efter endt Vandring
tog Sandalerne af, havde Ulden filtret sig sammen til en sammenhængende
Masse: der havde dannet sig et Par Filtsaaler; og da Clemens fandt Behag
deri, sørgede han for, at Kunsten blev uddannet af Arbejdere og anvendt til
nyttige Formaal. Om det nu end sikkert tør antages, at Filtmageriet ikke
har behøvet en saadan tilfældig Foranledning for at komme frem, saa viser
dog Legenden, hvor let det i Almindelighed gaar at komme paa en saadan
Ide. De tatariske Nomadefolk paa Asiens Stepper have vel for Aartusinder
siden ført ganske den samme Levevis som nu og paa selv samme Maade
som den Dag i Dag forfærdiget Filten til deres Telte og topformede Hoved
-beklædninger. Lige saa gammel er Filthatten hos Kineserne, ligesom det er
sikkert, at Grækere og Romere benyttede Filthatte. I Frankrig daterer man
Brugen af Filthatte fra Karl den Sjettes Tid.
Ved Sammentrykning, Gnidning, Banken, Børsten og andre lignende
mekaniske Fremgangsmaader, især under Paavirkning af Varme og Fugtighed,
lader nemlig Uld og andre Dyrehaar sig i den Grad filtre ind i hverandre,
at man derved kan faa et sammenhængende Stof af betydelig Fasthed. Det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
