Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Forarbejdning af Haar, Børster og Tarme - Tilvirkning af Filt - Hattemageren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
558
HATTEMAGEREN.
var dog først Mikroskopet, der kunde give nærmere Oplysning om hvorledes
det forholdt sig hermed. Her viste det sig nemlig, at Dyrenes Haar
ingenlunde ere simple glatte Rør, men at de paa hele deres Overflade ere besatte
med fine, opad rettede Børster, som danne en spids Vinkel med Haaret.
Disse Udvæxter tillade Haarene at skyde sig ind i hverandre i en vis Retning
men danne tillige en Hindring for Bevægelse i den modsatte Retning.
Hattemageren er den egentlige Filtarbejder, thi selv om en stor Del af
det stærke Kjøn nutildags benytter Silkehatte, det vil sige, saadanne, som
bestaa af en Form af Filt eller stift Tøj med et Overtræk af Silketøj, vil
dog altid en fin Filthat vedblive at være et værdifuldt Stykke, der nok,
trods al Konkurrence, skal holde sig i Publikums Yndest. løvrigt ere ogsaa
Filtformene til Silkehattene almindeligt Hattemagerarbejde. En Gren af
Filtmageriet forsyner ogsaa, som bekjendt, med varme Fodbeklædninger,
saa som Filtsaaler, Filtsko, Filttøfler o. s. v., et grovere Filtarbejde, hvoraf
der dog i den senere Tid er fremgaaet ogsaa finere og mere elegante Produkter.
Det almindeligste Raastof til Filthatte er Hare- og Kaninhaar, de
sidste til Hatte af ringere Sort. Ogsaa de nu næsten helt aflagte
Kastor-hatte have en Form af almindelig
Filt, uden paa hvilken de dyre
Bæverhaar kun danne et ganske
tyndt Lag den saakaldte
Plettering. Uægte Kastorhatte, i
hvilke Bæverhaarene ere
erstat
tede af Haar af Oddere, Bisamrotter eller andre smaa amerikanske Pelsdyr,
blive navnlig tilvirkede i England. Til mere grove Hatte benyttes Lammeuld
og Kamelhaar, undertiden ogsaa Kalvehaar. Lidt fin Lamme- eller Vicunauld
udgjør for øvrigt altid en stadig Tilsætning ogsaa til finere Hattefilt, da
Arbejdet lettes derved. Det er nemlig ikke alle Sorter Haar, der lige let
filtre sig sammen; bedst er Faare- eller Vicunauld. Harehaar maa endog
for at blive mere egnet til at filtre og kruse sig undergaa en forberedende
Behandling med Bejtsning. Bejtsen (seer etage) bestaar af en Opløsning af
Kviksølv i Salpetersyre med Tilsætning af Sublimat og Arsenik og stryges
paa Haarene, medens de endnu sidde paa Skindet. Afhaaringen sker sjeldnere
ved Udrykning, hvorved de stive Stikkelhaar blive siddende og kun det bløde
Underhaar borttages. 1 Almindelighed afstudses de lange Haar med Sax,
hvorpaa hele Haarbeklædningen borttages med en skarp Kniv. I England
foretages Afhaaringen med Maskiner, der ere forsynede med Knive, der gaa
op og ned, og som aftage Haarene med stor Nøjagtighed uden at skade
Huden. De lange Haar paa Bæverskindet maa ikke komme med i Filtmassen,
og man rykker dem derfor ud med Fingrene, inden Afhaaringen foregaar.
Under Klipningen sorterer man Haarene efter de forskjellige
Legemsdele, hvorfra de tages. Rygbaarene anses paa alle Dyr for de bedste.
Sortering og Blanding ere for øvrigt af stor Betydning ved Hattemageriet. Til
Fig. 466. Et Bæverhaar, set under Mikroskopet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
