Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Forarbejdning af Haar, Børster og Tarme - Tarmstrenge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TARMSTRENGE.
571
frembringer dem ved at trække Hestehaar tvers over Tarmstrænge. Hesten
og Faaret synes at have det gamle og, som det synes, urørlige Privilegium
paa at levere Hovedbestanddelene til det skjønneste musikalske Instrument,
Mennesket har opfundet. Kun Silkeormen kan til en vis Grad træde i Stedet
for Faaret, idet man. som man har lært af Kineserne, af dens Traade kan
spinde brugbare Kvinter, som dog ikke formaa at gjengive den fyldige Tone,
som kan frembringes ved Tarmstrengen. Men da Silkekvinterne sjeldnere
springe end Tarmstrengene, blive de af denne økonomiske Grund anvendte
i ikke ganske ringe Omfang.
Brugen af Dyrs Tarme til allehaande Strengeinstrumenter synes at
være ældgammel. Allerede for 400 Aar siden blev der i Nürnberg og
Augsburg tilvirket saa vel Tarm- som Metalstrenge. De bedste Strenge fik man,
som bekjendt, længe fra Italien; uden de saakaldte romanske Strenge, der
forøvrigt ikke tilvirkes i Rom men i Neapel og Verona, kunde ingen
Violinspiller hjælpe sig. Imidlertid tilvirkes der nu i Frankrig og Tyskland maaske
bedre Strenge end i selve Italien, medens man hidtil kun herfra kunde faa
Kvinter, som ogsaa kræve en særegen Behandling af det ringere Materiale.
De italienske Strenges Fortrin have Fagmænd længe erklæret at bero
paa Ejendommelighederne ved det tørre Klima, Faaregangenes Beskaffenhed
o. s. v. Den virkelige Aarsag ligger dog i den Omstændighed, at
Størstedelen af de italienske Faar, da de ikke egne sig til Uldproduktion, allerede
i deres første Leveaar komme under Slagterkniven. Strengefabrikanterne lide
saaledes aldrig Mangel paa godt Materiale af passende Alder, og dette
betales dertil højt. Til Kvinter anvendes de mest udsøgte Tarme af en saadan
Finhed, at tre kunne snos sammen til en Streng. Udenfor Italien levere kun
Lyonnerfabrikanterne en tretraadet Vare, hvortil de smaa Faareracer i nogle
Egne i Sydfrankrig levere dem Materialet; andetsteds gjør man dem
to-traadede eller, som Pariserfabrikanterne, kløver Tarmene efter Længden og
forarbejder disse Strimler i Stedet for hele Tarme. Den største franske
Fabrik af denne Art er Savaresse’s i Paris, der aarlig forarbejder Tarmene
af 800,000 Faar.
1 Italien begynder Slagtningen af Lammene ved Paasketid; Dyrene ere
dog ved denne Tid endnu ikke komne paa Græs og ere tillige endnu alt for
unge, hvorfor de Strenge, som faas af dem, ikke due, uagtet de have den
reneste Krystalglans. Man kjender let disse Strenge paa, at de ikke ere
fuldstændigt jevne at føle paa men derimod noget ru. I Tiden fra Juni til
September faas den bedste Vare; længere henne blive Tarmene for grove
til Kvinter og due kun til de grovere Nummere; dog forstaar man ogsaa i
Italien den Kunst at kløve Tarmene. Ved Slutningen af Aaret ophører al
Fabrikation af Strenge for atter at begynde ved Paasketid.
Det vigtigste ved Strengefabrikationen er en yderst omhyggelig
Bered-ning af Tarmene, inden de spindes. Kun Tyndtarmen benyttes. Ligesom
den ydre Hud, bestaar ogsaa Tarmenes Væg af tre Hinder, hvoraf kun den
mellemste benyttes, medens den ydre og indre skaffes bort. Tarmene maa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
