Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Forarbejdning af Haar, Børster og Tarme - Tarmstrenge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
572
TARMSTRENGE.
derfor underkastes et Slags Macerations- eller Gjæringsproces i Vand,
hvorved de to Ydersider blive opløste, saa at de kunne bortskrabes. I Italien
bruger man at lægge Tarmene, der strax efter Slagtningen blive udtømte og
rengjorte, 24 Timer i Vand, der ofte maa skiftes.
I Savaresse’s Fabrik i Paris lægges Tarmene 12 til 15 Timer i
Macera-tionskar af Sten, hvor de udsættes for Indvirkningen af en Vandstrøm af
25° Varme, der langsomt flyder igjennem, hvorefter de bearbejdes af et
Vadskehjul i 5 Timer. I varmt Vejr kan Macerationen foretages i frit
rindende Vand men mislykkes ofte.
Naar Tarmene ere tagne op af Macerationsvandet, lægges de paa et
Brædt og befries ved Trykning og Skrabning for den indre Slimhinde; den
ydre trækkes af i Form af Baand og benyttes i Paris af Pidskefabrikanter
m. fl. Den tilbageblivende midterste Hinde bliver derpaa underkastet den
egentlige Beredning, som bestaar deri, at den behandles med en i Begyndelsen
svag, men lidt efter lidt stærkere alkalisk Lud. I Italien anvender man
Vinbærme, hos Savaresse Vinbærme, forfat med Potaske, og paa andre
Steder Potaske alene. Undertiden gaa Tarmene eller Strengetraadene vel
deres tyve Gange gjennem Arbejderens Hænder, idet de, fer hver Gang de
tages op af et Ludbad og flyttes til et stærkere, hvilket i Almindelighed
sker en Gang om Dagen, med et eget Tryk trækkes mellem Pegefingeren og
et paa Tommelfingeren anbragt Fingerbøl for at befris for vedhængende
Urenlighed og samtidigt strækkes. Ved hver Ombytning af Lud hænges Strengene
en Timestid i Luften og trækkes, naar de ere bievne halvtørre, paa ny
mellem Fingrene.
Ved denne gjentagne Bearbejdning antage de et stedse renere og mere
klart Udseende og opsvulme saaledes, at de tilsidst flyde paa Vand. Dette
er det rette Øjeblik til uden Tidsspilde at spinde dem, dog først efterat de
i rent Vand ere rensede for Luden. Før Spindingen foretages en omhyggelig
Sortering. Man undersøger de fineste Stykker, der passe til tretraadede
Kvinter, skiller de klare fra de uigjennemsigtige, som ere farvede røde eller
blaa, sorteres efter den forskjellige Grovhed og kløver dem om fornødent.
Da Tarmene altid ere smallere hen imod den ene Ende, lægges de, der ere
bestemte til samme Streng, saaledes paa hverandre, at Strengen i hele sin
Længde kan faa samme Tykkelse. Den Afslibning, som man undertiden bag
efter foretager med Strengen, er kun en daarlig Udvej, da Følgen bliver, at
Strengen under Brugen bliver ulden og taber sin rene Tone.
Spindingen eller Sammensnoningen af de vaade Strengetraade sker
ligesom ved Rebslageriet, og Spinderen maa herved stadigt med Fingrene
fare hen pver Strengen for at udglatte alle Ujevnheder og give den
fuldkommen Runding. Strengene snos i Almindelighed et Par hundrede Gange,
Kvinterne flere, de grovere Strenge i Forhold færre; men det bestemte Antal
Snoninger gjøres ikke paa en Gang men med et Mellemrum i to, tre til fire
Omgange. Naar den første løse Snoning er foregaaet, udpændes den endnu
fugtige Streng for at holdes i denne Tilstand i en med Træpinde besat
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
