- Project Runeberg -  Opfindelsernes Bog (1. Udgave) / 7. De vigtigste Industri- og Haandværksgrene /
578

(1877-1883) [MARC] Author: Friedrich Georg Wieck, André Lütken, George Lütken
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Forarbejdning af Læder; Sko- og Handskemageri - Haandværksmæssigt Skomageri - Nyere Fremskridt i Skomageriet

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

578

DE NYERE FREMSKRIDT I SEOMAGKRIET.

Bestemmelse er at udfylde Fodsaalens Hulhed og understøtte Foden. Den
anden Saal lægges der over, Arbejdsstykket med den deri siddende Læst
trækkes ved Hjælp af Spandremmen stærkt til imod Knæet (se Fig. 480), og
Saalen faar ved Slag med Hammeren sin tilbørlige Runding og sys derpaa
fast til Bindsaalen.

Hælen dannes af halvrunde, tykke Læderlapper, som bestryges med
Lim og fæstes til hinanden med Stifter. Den første af disse Lapper sys
fast oven paa Overlæderets ombøjede Kant. Den bageste Del af Fodtøjet,
Bagkappen, faar ved Anbringelsen af et tykt Stykke Læder sin fornødne
Stivhed. Saalens Rand formes derefter nøjagtigt med Kniv og Rasp og
gjøres glat og blank ved Hjælp af et varmt Jern.

De nyere Fremskridt i Skomageriet stamme fortrinsvis fra Amerika.
Allerede for omtrent 30 Aar siden kom derfra Forsaalning med Træpløkke i
Stedet for med Begtraad, en Methode, som trods alle Anfægtelser sejrrigt
har holdt sig; thi Skomageren kommer derved hurtigere til Maalet og kan
desuden med samme Plads anvende flere Arbejdere, der benytte Pløkker, end
saadanne, der sy med Begtraad. Samtidigt have Forbrugerne lært, at pløkket
Fodtøj holder lige saa godt som syet. Der findes ogsaa i Europa store
Fabriker, som paa særlige Maskiner ikke forfærdige andet end Skopløkke.

En anden mægtig Spore til den europæiske Næringsflid var Symaskinen,
der ligeledes kom fra Amerika; den omdannede hurtigt en hel Gruppe af
Haandværk, og Skomageriet lærte ogsaa snart at drage sig de store Fordele
til Nytte, som denne Maskine frembyder. Den finder mer og mer Indgang selv
i de smaa Skomageres Værksteder, og Saalernes Fæstning ved Hjælp af
Træpløkke ligesom Syning og Kantning af Overlæder og Skaft paa Maskine
danner allerede en hel Række Operationer, som staa i en grel Modsætning
til den gamle Fremgangsmaade.

I Maskinskomageriets Hjemstavn i Nordamerika ere de almindelige
Mestere, Svende og Lærlige nu saa godt som forsvundne. Overalt, hvor der
er nogen Mulighed derfor, bliver Haandarbejdet i Skotøjfabrikerne erstattet
ved Maskiner, som drives af Dampkraft og for en stor Del betjenes af Kvinder.
Tilskjæringen af Saale- og Overlæderet eller Overtøjet sker ved Hjælp af
Skjærejern af Staal, der ligne dem, som Handskefabrikanterne benytte. I
Stedet for at udhamres er Saalelæderet i Forvejen gaaet gjennem et tungt
Valseværk, og Huderne skaarne i Strimler for at lægges under
Udklipnings-maskinen. En særegen Formemaskine presser derefter Saalerne i den Form,
som de have paa det færdige Skotøj. De bløde Deles Sammensyning
besørges af almindelige Symaskiner; for Anbringelsen af Saalerne har man
andre Udveje. Efter at Overlæder, Bindsaal og Saal tilsammen ere lagte
over en Læst og ved Hjælp af Stifter og Begtraad foreløbig sammenføjede,
overlades Arbejdsstykket enten til en Maskine, som pløkker med Træstifter
eller til en fransk Skruemaskine eller til en Symaskine af en egen Art og
Styrke, som syr med en eneste Begtraad, og som i faa Minuter gjør en Saal

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Oct 1 23:45:22 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opfind1/7/0592.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free