Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Forarbejdning af Læder; Sko- og Handskemageri - Nyere Fremskridt i Skomageriet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DE NYERE FREMSKRIDT I SKOMAGERIET.
579
færdig. Hælenes Forfærdigelse er som oftest et særligt Arbejde. En Maskine,
til hvilken man overgiver de til en Hæl hørende Læderplader, presser dem
sammen til et Stykke og borer samtidigt et Antal Huller i dem, hvorefter
en anden Maskine forsyner disse Huller med Stifter og med et Tryk anbringer
Hælen paa dens bestemte Sted. Til at sætte Hælen fast tjener desuden
ogsaa Skruemaskinen. Afpudsningen og Udglatningen af Hælens og Saalens
Kanter iværksættes slutteligt ogsaa ved Maskinhjælp.
Maskinskomageriet blev i Begyndelsen indført navnlig for at
fyldest-gjøre Armeernes Behov; men nu forsyner det allerede ogsaa det store Publikum
med Fodtøj. Bedst sorterede ere Fabrikerne i London og Paris, som arbejde
efter flere hundrede systematisk graderede Modeller, saa at enhver uden
Vanskelighed der vil kunne finde det for ham passende Fodtøj. Latours
store Fabrik i Paris har ogsaa en saa stor Afsætning i sine
Udsalgssteder, at der daglig sælges for over 7000 Kroner. Skotøjfabriker findes
iøvrigt nu i næsten alle større Bjer i Europa og Amerika.
Fremgangs-maaden er følgende. Af det udvalsede Læder udskjæres paa Maskiner
ved Bjælp af Skabloner de enkelte Dele af Skotøjet. Disse Skabloner ligne
de bekjendte Huljern, hvoraf Sadelmagerne betjene sig, eller de
Hugge-jern, som Fabrikanterne af kunstige Blomster benytte. De bestaa af
ring-formigt lukkede Staalskinner, hvis nedre skarpe Kant har Formen af det
Læderstykke, som skal hugges ud. Overdelene sys sammen paa Symaskiner,
der ogsaa benyttes til Saalernes Paaheftning; den hertil benyttede Maskine
er dog langt større og stærkere bygget end de almindelige, ligesom den
ogsaa er indrettet paa en ganske anden Maade; den kan gjennemstikke og
sammensy sexdobbelt Saalelæder. Fastsyningen af et Par Saaler udretter den
i IU2 Minut. Fabriker, der ere fornuftigt indrettede, kunne evere betydelige
Masser af færdigt Skotøj. Den betydeligste Fabrik i Breslau tilvirker saaledes
daglig 300—400 Par Fodtøj. Skjøndt de tyske Fabriker ikke arbejde med
et saa fuldstændigt Apparat som de amerikanske, savne de dog ikke det
væsenligste: de mekaniske Udhugnings- og Tilskjæringsmaskiner, de mekaniske
Hammere eller Presser og Sy- og Forsaalingsmaskiner. Af en af de sidst
nævnte give vi en Afbildning i Fig. 481. Det er den af Lemercier i Paris
konstruerede og i Leipzig yderligt forbedrede Forsaalingsmaskine.
Forsøgene paav at konstruere en Forsaalingsmaskine gaa tilbage til
Fyrgerne, og efterat Træpløkningen havde givet Forbilledet, laa det nær at
anvende Metalstifter til Saalens Paasætning. De første Maskiner arbejdede
dog paa den Maade, at Metalstiften, idet den stødte mod Jernlæsten, nittedes
indad til, hvormed imidlertid var forbundet den Ulempe, at Saal og
Overlæder ikke kunde tages fra hverandre uden at sønderrive dette sidste, og
Reparationer bleve saaledes umuliggjorte. Den foreliggende Maskine er grundet
paa den langt bedre Ide at benytte smaa Skruer, hvori skjæres Gænger af
Maskinen selv, og som ikke nittes; ved Reparationer kunne de udtages, uden
at Overlæderet beskadiges. Maskinen, som hel og holden er bygget af Jern
37
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
