- Project Runeberg -  Opfindelsernes Bog (1. Udgave) / 7. De vigtigste Industri- og Haandværksgrene /
586

(1877-1883) [MARC] Author: Friedrich Georg Wieck, André Lütken, George Lütken
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Slutningsbemærkninger

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Slutningsbemærkninger.

Det enkelte Folks Udvikling kan gaa frem og tilbage, men
Menneskeslægtens overhovedet gaar uophørligt fremad. Hvor ofte det end har havt
Udseende af, at Kulturen er bleven stillestaaende eller gaaet tilbage, har
den dog altid, selv paa Tider, hvor alt syntes at opløse sig og falde sammen,
havt et eller andet skjult Fristed, hvorfra den med den sejerrige Kraft, som
tilhører Sandheden og Stræben mod det ædlere, trods alle Hindringer atter
er rykket frem og Trin for Trin lagt større og større Omraader under sit
milde og velsignelsesrige Scepter. Selv om det indvundne Terræn atter syntes
tabt, tilbød sig altid i det fjerne nye Tilknytningspunkter, hvorved
Erobringerne befæstedes; det tabte blev gjenvundet, og der er ikke sket nogen
Omvæltning i Verdens og Kulturens Historie, uden at den samlede Kulturskat
er bleven forøget.

Nærværende Værk har stillet sig den Opgave at følge Menneskets
Arbejde i dets Fremskridt og paa de mange forskjellige Omraader for menneskelig
Virksomhed at fremdrage de mere betydningsfulde Momenter, hvorved der er
gjort et længere Skridt frem i den menneskelige Udviklings Rækkefølge.
Hvorledes Forholdene end vexle, er det dog altid til syvende og sidst Stræben
efter Fuldkommenhed, efter Forædling af Hjerte, Tanke og den materielle
Tilværelse, som anviser Mennesket dets høje Plads, og disse tre Kulturens
Omraader gribe saa stærkt ind i hverandre, at de indbyrdes komplettere
hverandre, og at et Fremskridt i den ene Retning umuliggjør Tilbagegang i
nogen af de andre. Ethvert Folk, som skrider frem i Kultur, fører tillige
sine Medlemmer nærmere mod Opfyldelsen af deres Livsopgave, skjøndt det
ganske vist, i Kraft af den frie Selvbestemmelsesret, maa bero paa hvert
enkelt Individ, hvor langt han selv vil følge med. Disse Menneskehedens
Fremskridt have dog været yderst langsomme, og der er hengaaet en rum
Tid, fra den Gang Mennesket optraadte paa Jorden, for at naa det
Kulturpunkt, hvortil vi nu ere komne.

Allevegne paa Jorden have de Mennesker, som først have bosat sig
der, maattet begynde med at gjøre sig uafhængige af de ydre Forhold. Men
Æren saa vel som Møjen i denne sejrrige Kamp har været meget forskjellig,
efter som denne Kamp er kæmpet for Aartusinder siden eller nu, da
Ny

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Oct 1 23:45:22 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opfind1/7/0600.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free