Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Slutningsbemærkninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SLUTNINGSBEMÆRKNINGER. * 587
byggere ere i Besiddelse af alle de Hjælpemidler, som en udviklet Kultur
stiller til deres Raadighed.
Den varme Zones Beboere ere heldigt stillede med Hensyn til de
første Livsfornødenheder. Naturen byder sit rigt dækkede Bord, og naar
Folkestammerne ikke bo for tæt, saaledes i Centralafrika og paa
Stillehavs-øerne under Linien, behøve de Indfødte kun at strække Haanden ud efter
Næringsmidler samtidigt med, at det milde Klima reducerer deres Behov af
Klædningsstykker til et Minimum. Deres Krav ere let tilfredsstillede, og i
Fredstid er det kun nødvendigt at beskytte sig mod Fjender af Dyreriget,
eller hvor nogen Kunstdrift har gjort sig gjældende, at anvende Tiden til
Forskjønnelsesforsøg paa Bolig, Vaaben og Husgeraad samt undertiden paa
deres Legeme ved Maling og Tatovering. Men hermed er ogsaa Grænsen
naaet for Opfindsomhedens Snille i hine Egne, hvor Solen nedsender sine
lodrette Straaler.
Ganske anderledes stille Forholdene sig i det tempererede Bælte.
Mindst de samme Behov gjøre sig gjældende, men Indbyggerne have opgivet
den næsten passive Rolle: kun at tage for sig. Her gjælder det mere at
gjøre sig Naturen underdanig og med den størst mulige Kraftanstrengelse at
betrygge sin egen Tilværelse. Arbejdet indtræder i sine Rettigheder, og
da først og fremmest Jordbruget.
I Begyndelsen have Menneskene vist nok ogsaa i den tempererede Zone
prøvet at leve fra Haanden og i Munden; hverken Historien eller den
psykologiske Forskning have i alt Fald noget at berette om en »medfødt«
Arbejds-drift. Det var først Nøden, som tvang Mennesket til at bruge sine Hænder.
Det var Nøden og ikke nogen overdreven Lyst til Arbejdet, som drev det
til at opfinde det første Værktøj, ligesom det ogsaa hermed tilsigtede saa
meget som muligt at lette sig det uundgaaelige Besvær, som det maatte
underkaste sig.
Denne Bestræbelse: først og fremmest at se paa sin egen Fordel,
lader sig tydeligt paavise under hele Gangen af den materielle Udvikling.
Den er ogsaa i og for sig aldeles naturlig og bliver først modbydelig, naar
den drives ud i den yderste Egoisme, der intet Hensyn tager til Billighed
og andres Ret; under alle Omstændigheder var og er det just denne Stræben
efter eget og Ens nærmestes Velbefindende, som er den vigtigste Drivfjeder
til at anstrenge alle Kræfter, den mægtigste Spore til Arbejde, den
uundværlige Løftestang for ethvert Fremskridt. Uden Ønsket om at fritages for et
enten besværligt eller kjedeligt Arbejde vilde Opfindelsesaanden ikke været
vakt; uden Udsigten til Belønning, det være sig i Form af Guld eller Ære,
vilde endnu den Dag i Dag de bedste Ideer ikke være fremkomne.
Det er vanskeligt at afgjøre, om nogen særlig Tidsalder rager frem,
for de andre med Hensyn til storslaaede Opfindelser. Ganske vist antages
vor Tid i Almindelighed som særlig udmærket i saa Henseende, men vi maa
dog vel erindre, at vi have de svundne Tiders Erfaringer at bygge paa.
Enhver Opfindelse er egentlig et Barn af sin Tid; med andre Ord: den fremkommer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
