Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Slutningsbemærkninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
590
SLUTNINGSBEMÆRKNINGER.
findelsen af hel Mængde hidtil ukjendte Redskaber, Fremgangsmaader og
Boliger. Først paa dette Trin i Udviklingen træder Arbejdet i det rette
Forhold til sine Midler, først der opstaa Begreberne: fast Ejendom og Hjem.
Ved Landbruget blive Menneskene mindre afhængige af Naturen.
Karakteristisk er imidlertid endnu gjennem Aarhundreder den Maade, hvorpaa man
anskaffer sig sine Fornødenheder: Ulden spindes, væves og forarbejdes hjemme
paa Gaarden; Landmanden bygger sit Hus selv, ligesom han selv forfærdiger
sine Møbler og Redskaber. Han er selv Bager, Skomager, Snedker, Væver,
Sadelmager o. s. v., og hvad han undtagelsesvis faar andetsteds fra, skaffer
han sig ved at tuske med sine Produkter, ligesom hans Arbejdere, for saa
vidt der kan være Tale om saadanne, betales in natura.
Aarhundreder derefter finde vi Scenen aldeles forandret. Arbejdets
Deling har fundet Sted, og hermed er der paa en hidtil aldrig anet Maade
brudt en Bane for Opfindelsesaanden. Endnu inden beboede Pladser med
en større Folkemængde vare traadte i Stedet for de tidligere spredte Gaarde,
var man allerede begyndt at sælge Frembringelser af sit Arbejde, idet en og
anden i ledige Timer paatog sig en Beskjæftigelse, hvori han besad særlig
Færdighed. Hans egen Interesse lærte ham snart, at det vilde være lettere
at komme fremad, hvis han udelukkende ofrede sig til denne særlige
Virksomhed. Denne Kulturperiodes fornemste Udvikling falder hos de fleste Folk
sammen med Grundlæggelsen eller Udvidelsen af faste Pladser (Steder eller
store Byer), som ofte bleve anlagte i Nærheden af Hovedpladserne for den
religiøse Kultur (Offersteder, Templer, Kirker). Hvad de europæiske Folk
angaar, kan efter Folkevandringens Tid Udbredelsen af Kristendommen spores
overalt som et vigtigt Befordringsmiddel for den tiltagende Industri. De
første Missionærer sørgede viseligt for at anlægge de kristne Kapeller paa
hedenske Offerpladser, som fra gammel Tid af ansaas for hellige. Folket var
allerede vant til at besøge Stedet og kom nu til de kristne Fester. Hvor
mange Mennesker mødes, fremkomme mange Slags Krav, som Spekulationen
søger at tilfredsstille og drage sig til Indtægt. Efterhaanden vare Telte og
Barakker ikke nok for den tilstrømmende Mængde, og man opførte da
ordentlige Huse; Kapellet blev til Kirke, Pladsen derom til en By, og spekulative
Hoveder forstode at skaffe sig Afsætning af Varer blandt Folkemængden.
Først lidt efter lidt udskilte sig under Byens Opkomst af
Haand-værkernes Mængde særlige Grupper, der navnlig bestod af saadanne, som
bearbejdede samme Raastof. Saadanne Grupper vare Læderarbejdere,
Til-virkere af Træ-, Ler- og Stenvarer, Vævere, Metalarbejdere og andre.
Smeden f. Ex. var saaledes længe nødt til ogsaa at udføre saadanne Arbejder,
som senere tilfaldt Guld-, Vaaben- og Laasesmede, Gjørtlere o. a., indtil
disse hver for sig havde uddannet sig til særlige Haandværk.
Denne Fordeling havde en umaadelig Indflydelse paa Industriens
Udvikling, og endnu den Dag i Dag beror den storartede Udvikling af hele vor
Industri paa den fuldstændige Gjennemførelse af dette Princip. Arbejdets
Fordeling gjør det muligt for Fabrikanten med samme Arbejdstid og
Arbejds
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
