Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Slutningsbemærkninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SLUTNINGSBEMÆRKNINGER.
591
kraft og med Besparelse af Raastof at frembringe ikke blot mere og til
billigere Pris men ogsaa et bedre og mere smagfuldt Arbejde. For
Opfindelsernes Historie er denne Fordeling af Arbejdet desuden af en ganske særdeles
Interesse. Dag for Dag at udføre det samme Arbejde, haandtere det samme
Værktøj og bearbejde det samme Stof er vist nok ensformigt og trættende,
men just derved holdes den intelligente Arbejders Øje stadigt aabent for
Forbedringer; det fortrolige Bekjendtskab med Værktøjet lader ham opdage
dets Mangler, den stadige Gjentagelse af de samme eller beslægtede
Fremtoninger maa vække hans Opmærksomhed, lige som ingen bedre ser Manglerne
ved en eller anden Industri end den, som Dag ud og Dag ind arbejder
ved samme.
Arbejdsfordelingen skabte bestemte Haandværksgrupper, som med Tiden
i Laugene fandt en fast Sammenslutning; de fælleds Interesser bleve herved
beskyttede, og de paabudte »Vandringer« for de unge Haandværkere gjorde,
at disse kom om i andre Lande, hvor de lærte nye Methoder at kjende, som
derefter kunde gjøres frugtbare i Hjemmet.
Medens tidligere Arbejdet var saa godt som den eneste, i alt Fald
den vigtigste Faktor for Blomstringen af saa vel den private som den almene
Velstand, optræder nu tillige, om end ikke endnu i sin senere mægtige
Betydning, Kapitalen som en kraftig Løftestang. Endnu savnes vel vore
Dages Masseproduktion, men Handelen er allerede naaet ud over de første
svage Barndomsforsøg. Fremmede Folks og Landes Produkter byttes bort
mod indenlandske, og hvor Byttehandelen har antaget større Omfang, maa
ogsaa Maal- og Vægtforhold være regulerede til en vis Grad, ligesom der
maa findes et fast Byttemiddel i Form af præget Mønt. Handelen i og for
sig frembringer ingen nye Stoffer, men den forandrer de allerede
tilstedeværende Varers Værdi derved, at den fra Producenternes Hænder befordrer
dem over i Forbrugernes. Paa Produktionsstedet have de fleste Varer en
langt ringere Værdi end paa Forbrugsstedet, og selv om det nydannede eller
omdannede Arbejde har en bestemt Andel i Frembringelsen af en saadan
Værdi, behøver det dog Handelens Mellemkomst, for at dets Frembringelser
kunne føres til Steder, hvor Efterspørgselen er større. Kun hvor en saadan
Værdiforøgelse finder Sted, kan en virkelig Handel udvikle sig, og i samme
Forhold som den Opgave løses at udbytte to Landes Produkter saaledes, at
hvert for sig kan for sine egne billigst tilvirkede Varer kjøbe, hvad det selv
savner, bliver der Vinding paa begge Sider.
Spekulationen, med sin Stræben efter at faa den størst mulige
Gevinst, er Handelens Sjæl, Konkurrencen derimod, med sit stærkt
udprægede Formaal at holde Medbejlere borte og saa vidt muligt alene beherske
Markedet, er dens regulerende Moment. Begge disse Faktorer ere den Dag
i Dag endnu af indgribende Betydning for Udviklingen af den almindelige
Velstand. Markedet — det være Verdensmarkedet eller det lokale — er
desto heldigere for Sælgeren, jo lavere Prisen sættes paa gode smagfulde og
anvendelige Artikler. Han maa gjøre sig Umage for ikke blot paa Forhaand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
