Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Slutningsbemærkninger - Den almindelige Velstand og Lovgivningen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
594
SLUTNINGSBEMÆRKNINGER.
kastet sig disse Betingelser, faar derved udkaaret sig Ret til paa et vist
Om-raade at udøve sit Haandværk fremfor de uberettigede. Da Dannelsen af
Kapital gaar meget langsomt for sig og Betalingen for Laan er høj, mener
man at burde fastslaa et Rentemaximum. Ja, Statens Omsorg for den
enkelte gaar under Tiden saa vidt, at den end ikke tillader Indgaaelsen af
Ægteskab før efter en Undersøgelse af Omstændighederne i hvert enkelt
Tilfælde.
Saadanne Tilstande kunne være udholdelige, ja endog anses for gode
og rigtige paa Tider, hvor Industri og Handel bevæger sig under smaa og
trange Forhold. Saa snart de imidlertid begynde at voxe i indre Kraft og
Omfang, bliver dette Formynderskab mere og mere utaaleligt, og Lovenes
Indflydelse paa Handel og Næringsdrift bliver desto mere velgjørende, jo mere
de indskrænke sig til at ophæve de trykkende Baand, som de i svundne
Tider have lagt paa dem. Denne Opfattelse, som siden Slutningen af forrige
Aarhundrede langsomt har banet sig Vej, har nu fundet Anerkjendelse og
Indgang i en stor Del af de europæiske Stater.
De Midler, som det større Samfund, Staten, behøver til sin Bestaaen
og til Bestridelse af sine Udgifter, skal Arbejdet skaffe til Veje. Kapitalen
formaar ikke uden at spise sig selv op at betale Skatter; kun derved, at
den arbejder, at den erhverver, bliver den i Stand dertil. Kjøbmanden
besørger Varens Flytning fra Produktions- til Forbrugsstedet, og hans Arbejde
er et nødvendigt Led i Samfærdselens Kjæde, ligesom han selv til sine
Fore-tagendei’ behøver Banker, Vexelkontorer og lignende Anstalter, hvis
Virksomhed ganske vist kun bestaar i Pengeoperationer, men som dog middelbart
virke ved og for Arbejdet.
Arbejdet maa saaledes opholde Staten; kun Arbejdet kan bære Skatterne.
Denne Sætning, saa rigtig den end er, har dog en anden Betydning, end den
ved det første Blik kunde synes at have. Betragter man nemlig den
almindelige Fremgangsmaade i Statshusholdningen, kan det næsten se ud, som om
Staten ved Beskatningen fulgte helt andre Principer, idet den ganske vist
ikke lader Arbejdet være skattefrit, men dog navnlig gjør Kapitalen til
Gjenstand for Beskatning; men hvis vi tage Ordet Arbejde i dets mest vidt
strakte Betydning, kan man sige, at det i Kapitalen ikke er Ejendommen
men blot dens Udbytte, dens Arbejdsprodukt, som bliver beskattet. løvrigt
give disse Beskatningsspørgsmaal stadigt Nationaløkonomerne nok at tænke
paa, ligesom det vist nok altid vil blive en Hovedopgave for disse at søge at
udfinde den retfærdigste og mest passende Form for Beskatningen.
For paa en retfærdig og billig Maade at fordele Skattebidragene har
man søgt at udjevne Ulighederne i Taxeringen ved, at man har lagt en ny
Afgift paa de mere gunstigt stillede, idet man enten har beskattet en enkelt
Artikel, der brugtes særligt af dem eller forhøjet en allerede bestaaende Skat
paa Forbruget. Størrelsen af Boligen, Antallet af Vinduer, Rideheste og
Hunde, Vexler, Kuponer, Aviser, spirituøse Drikke, Cigarer, Spillekort o. s. v.
ere saaledes bievne gjorte til Gjenstand for Beskatning, og ved at indføre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
