Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Slutningsbemærkninger - Den almindelige Velstand og Lovgivningen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SLUTNINGSBEMÆRKNINGER.
595
lignende indirekte Skatter o: saadanne, som ikke afhænge af
Indtægtsbeløbet er der efterhaanden opført en Skattebygning af særdeles interessant
Beskaffenhed.
At Folkene i de raa Tider, hvor de næsten betragtede hverandre som
Fjender, have fundet deres Fordel ved at lade hverandre fyldestgjøre deres
Behov, kan nok forklares. Som Betaling for, at de lode en fremmed, som
vilde færdes gjennem deres Land, beholde Ejendom og Liv, krævede Stater,
Kommuner og Godsejere Afgifter af ham, der bestode i Vejpenge, Flodtold,
Lejdepenge, og hvad saadanne Prellerier ellers kaldtes. Mange
Nationaløkonomer betragte for øvrigt den nu brugelige Toldbeskatning som ikke
synderlig bedre end den nys omtalte middelalderlige Beskatning af den enkelte.
Pladsen tillader os imidlertid ikke at gaa nærmere ind paa denne yderligt
gaaende Opfattelse, men da Spørgsmaalet om indirekte Skatters Nytte og
Nødvendighed staar paa Dagsordenen og utvivlsomt ved sin Løsning paa den
ene eller anden Maade vil udøve en gjennemgribende Indvirkning paa de
kulturhistoriske Forhold, vi betragte i dette Afsnit, ligesom det paa det
nærmeste berører Samfærdselen mellem Nationerne, maa vi dog i alt Fald i
de større Træk søge at gjøre os det nogenlunde klart.
Er Ud- og Indførselstold nødvendig for at tilvejebringe en Del af
Skatterne? Dette Spørgsmaal kan i Almindelighed taget besvares med et
afgjort Nej. Men Tolden har jo ofte ogsaa en anden Opgave, nemlig den at
udelukke Konkurrence fra Udlandets Side, som maaske arbejder under
heldigere Forhold overhovedet, eller som i alt Fald for Øjeblikket paa Grund
af et Forspring, det har vundet, hvad Produktionen angaar, arbejder lettere
og billigere. Bør ogsaa denne Beskyttelsestold ophæves? Opstillet paa denne
Maade forlanger Spørgsmaalet en anden Undersøgelse, som ganske naturligt
fører vore Tanker tilbage til de Staters ældre Tider, som ere de vigtigste i
handelspolitisk Benseende, og viser os, hvorledes de vigtigste
nationaløkonomiske Systemer have udviklet sig lidt efter lidt. Særligt lægger Frankrig
og England Beslag paa vor Opmærksomhed, thi fra dem udgik de mest
betydningsfulde Reformer.
England, som allerede i den sidste Halvdel af det 16de Aarhundrede
blomstrede kraftigt op, fik ved Erhvervelsen af sine Kolonier i Ostindien,
Nordamerika og Vestindien et saa uhyre Forspring, at Frankrig, Tyskland
og Holland maatte opbyde alle Kræfter for blot nogenlunde at holde det
Stangen. Holland, med dets Tilbøjelighed til altid at se Sagerne fra smaa
Synspunkter, har ikke øvet nogen væsentlig Indflydelse paa denne Udviklings
Gang, og Tyskland havde nok at gj^re med sine indre Anliggender. Spaniens
uovervindelige Flaade var sprængt, og Fastlandet maatte tilsidst have fundet
sig i med eller imod sin Villie kun at handle med den øvrige Verden gjennem
England, hvis der ikke var opstaaet en Magt, som paa en hidtil ikke anet
Maade indvirkede paa de svagere Magter, idet den lærte dem at se Nationernes
Arbejds- og Handelsforhold fra almene nationaløkonomiske Synspunkter og
38*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
