Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Slutningsbemærkninger - Arbejdsprisen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SLUTNINGSBEMÆRKNINGER.
607
falde under en vis Grænse. Dette gjælder ikke blot Raastofferne men i
endnu højere Grad det Arbejde, som anvendes for at gjøre dem anvendelige
til det forskjellige Forbrug.
Vi have allerede set, at det mekaniske Arbejde besidder en nøjagtig
bestemt Værdi, som gjør det skikket til at tages som Udgangspunkt for alle
andre Værdibestemmelser. Men hvor den mekaniske Kraft ikke kan arbejde
alene men maa understøttes og ledes af den menneskelige Intelligens, der
bliver heller ikke Kraften det eneste Moment ved Bestemmelsen af
Arbejds-bekostningen. Naar vi skulle taxere et saadant Arbejde, kunne vi ikke
hjælpe os med de hidtil omtalte Methoder. Vi kunne ikke maale Hjernens
Arbejder hverken i og for sig eller i Forhold til Sandseverdenen f. Ex. til
det Forbrug af Stof, Varme, Elektricitet, Lys o. s. v., som kunne være
nødvendige for at frembringe dem. Selv om vi formaaede det, vilde det dog
ikke være os til synderlig Gavn til Bedømmelsen af Arbejdets Værdi.
Derimod aabner der sig en anden Udvej for os, idet man nemlig ikke betragter
Mennesket som et færdigt Arbejdssubjekt men tager Hensyn til den
Bekostning, som dets Uddannelse og Underhold har krævet, og til at denne saaledes
anvendte’ Kapital skal amortiseres.
Statistikerne og Nationaløkonomerne have taget disse Forhold under
nøje Overvejelse, men uagtet en Fremstilling af disse Synspunkter og deres
Betydning for det hele sædelige og sociale Liv vilde være særdeles interessant,
tillader Pladsen os kun at give enkelte Hovedtræk. Arbejdet o: den med et
Besvær forbundne Virksomhed, er højst forskjelligt, eftersom der anvendes
de forskjellige Midler, som i saa Henseende staa til Menneskets Raadighed:
Legemet, Forstanden, Fantasien og Hjertet. Vi ville blot nævne nogle
Repræsentanter for disse forskjellige Arter af Arbejde: Stenslageren, der vel
udelukkende arbejder med sit Legemes Kraft, Mathematikeren med Forstanden,
Sygeplejersken for en meget væsentlig Del med Hjertet og Kunstneren med
Fantasien, for at indse Umuligheden af at ansætte en for alle ens gjældende
Værdimaaler.
Allerede Adam Smith siger: »En, som anskaffer sig en
kostbar-Maskine, venter, at Maskinen, inden den bliver opslidt, skal erstatte ham
den udlagte Kapital med almindelig Rente. Med en saadan kostbar Maskine
kan man ogsaa sammenligne Mennesket, der med stor Bekostning af Umage
og Tid er blevet uddannet til en Beskjæftigelse, som kræver særlig Evne og
Dygtighed. Man venter, at det Arbejde, som han har lært at udføre, skal
foruden den almindelige Arbejdsløn ogsaa give ham Erstatning for, hvad hans
Uddannelse har kostet; endvidere at han skal have Dækning for sine
Udgifter for at kunne leve.«
Denne Grundsætning skal tjene os til Vejledning ved Bestemmelsen af
Prisen for Arbejdet. Den fremkalder da ogsaa den Fordring til Arbejderen,
at han paa en forstandig Maade skal ordne sit Liv og, saavidt det staar til
ham, værne sig mod skadelige Indflydelser. Fremfor alt maa han se til, at
han ved et forstandigt Brug af sine Kræfter skaffer sig og beholder en indre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
