Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Slutningsbemærkninger - Arbejdets Selvhjælp - Prisen - Arbejdsprisen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
606
SLUTNINGSBEMÆRKNINGER.
Forhold. Tilgang og Efterspørgsel virke som udjevnende Faktorer. Frivillige
Arbejdsstandsninger (Strikes, Skruer) ere naturligvis fuldstændigt berettigede,
og Statens Indgriben i saadant Tilfælde er urigtig, med mindre der skulde
være begrundet Frygt for Uroligheder, der kunde skade den almene Velfærd.
Hvor denne Fare ikke er til Stede, maa Kapitalen ikke anvende Magt,
lige-saalidt som Arbejdet maa støtte sine Fordringer med Vold. I Længden vil
dog Forbruget og Konkurrencen kunne byde baade Sammenslutningen af
Arbejdere og de største Kapitalmasser Spidsen. Her, som saa ofte ellers, er
det bedste Middel til at ordne disse Forhold paa bedste Maade for alle
Parter: Udbredelse af Oplysning og Dannelse, og i dette Øjemed bør
Staten træde til.
Arbejderne have paa forskjellig Maade søgt at slutte sig sammen i
Associationer for at værne om deres Rettigheder. Hvor saadanne gaa ud
paa at sikre sig billigt Indkjøb af Levnetsmidler, Alderdomsforsørgelse,
Syge-eller Begravelseshjælp o. s. v. have de stedse fundet velvillig Støtte baade af
Staten og af Private; men hvor Hensigten har været at organisere
Revolutionen, at omstyrte det bestaaende uden at have andet at stille i Stedet end
et uopnaaeligt Ideal (en ren kommunistisk social Republik), eller hvor
saadanne benyttes som samfundsforstyrrende Redskaber i hensynsløse Agitatorers
Haand, — der er det baade Statens og dens velmenende Borgeres Ret og
Pligt at gjøre Modstand selv med Udvikling af den Magt og Kraft, som staar
til et velordnet Samfunds Raadighed.
Prisen. En Gjenstands Pris er ikke at forvexle med den absolute
Værdi, den ejer i og for sig selv. Ligesom denne sidste ikke lader sig
henføre til andre Gjenstande eller kan jevnføres dermed, saaledes kan den heller
ikke erstattes ved en anden Gjenstand. Prisen derimod er den relative Værdi,
som opstaar just ved Jevnføring med andre Værdisager og derved bestemmer,
hvorledes en Gjenstand forholder sig til andre. Prisen beror derfor ogsaa
paa Tilgang og Efterspørgsel. Værdimaalerne ere for os de ædle Metaller,
Guld og Sølv, eller rettere sagt et af dem, thi i Lande med Guldmøntfod
bliver Sølvet en Vare, ligesom i Lande med Sølvfod Guldet bliver en Artikel,
hvis Pris vexler og beror paa Forholdene. Strengt taget er saavel Guld som
Sølv ufuldkomne Værdimaalere, da deres absolute Værdi forholdsvis kun er
lille. En langt mere passende Værdimaaler vilde Arbejdet være, og da
navnlig det mekaniske Arbejde eller den mekaniske Kraft, eftersom det
aandelige Arbejde ikke kan underkastes nogen Jevnføring. Dette afgiver
nemlig en absolut, saa godt som uforanderlig Værdi, men da vi ikke kunne
iklæde selve den mekaniske Kraft en Form eller forsende den efter Behag,
vilde det Kul, som ved Forbrænding hvert Øjeblik forvandles til mekanisk
Kraft, kunne gjøre Tjeneste som den mest rationelle Værdimaaler.
Arbejdsprisen. Skjøndt den Pris, en Vare har i Handelen, retter sig
efter Tilgang og Efterspørgsel, vil den dog under sunde Forhold ikke kunne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
