Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bygningskunsten og dens Udvikling i de senere Aar - Façadernes Udsmykning paa Nutidens Bygninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
48
façadernes udsmykning paa nutidens bygninger.
Glasuren af Murstenen, saaledes som man brugte den i Middelalderen.
Forsøgene herpaa ere navnlig hyppige i de Byer, hvor den moderne Skole
har faaet Overhaand; man træffer dem forholdsvis sjældnere i store Byer, som
Berlin; i Wien traadte denne Retning først frem ved Restaurationerne af
Stephanskirkens Tag og blev senere anvendt i stor Maalestok ved
Brigittenau-kirken og andre Bygningsværker.
Allerede Schinkel anvendte Murstenes forskjellige Farvetoner til at
frembringe Adskillelser paa sit Bygningsakademi. Hitzig optager dette Motiv
paa Rigsbanken, efter at Ebe og Benda havde anbragt de farvede Glasurer
paa en næsten overdaadig Maade paa Pringsheims Palæ i Berlin. De
hano-veranske Gotikere nøjes for det meste med en Glasur i dybt grønt eller
brunt, som de anbringe paa alle de Steder, som særligt ere udsatte for Vejrliget.
De store Opgaver, som Kong Ludvig I stillede til Freskomaleriet
paa Pinakotheket i München, have vist, at denne Teknik ikke passer til
Mellem- og Nordeuropa, fordi den ikke kan modstaa Klimaets Paavirkninger;
hos os er Freskomalerierne uden paa Thorvaldsens Musæum et Vidnesbyrd i
saa Henseende. I Wien blev brogede Malerier paa Façaderne først anvendte
af Hansen og Rahl paa Heinrichshof. Særligt smukke Exemplarer ere Loggiaen
paa Operatheatret i Wien (v. Schwind), Nischen paa Hoftheatret i Dresden
(Kiszling) og Hotel Bellevue i München (Schraudolph jun.). Forskjellige
Forsøg paa at opfinde Fremgangsmaader til Beskyttelse af Freskomalerierne,
saaledes ved Hjælp af Vandglas, have givet utilfredsstillende Resultater; man
lagde da an paa at anvende andre tekniske Fremgangsmaader, som egnede
sig til at erstatte Freskomalerierne.
En anden Retning, der ligeledes er kommen fra Syden, men som ogsaa
er ganske passende for vort Klima, bestaar i at smykke Façaderne med
Glasmosaiker. De første heldige Forsøg blev gjorte under Restaurationen
af St. Marcuskirken i Venedig af Salviati, som nu ogsaa har udført Mosaikerne
paa Sejerssøjlen i Berlin samt paa det der værende Kunstindustri-Musæum,
ligesom han ogsaa har udført Frisen paa Pringsheims Palæ. Den Minerva,
som smykker den Gang, der forbinder det østrigske Musæum med
Kunstindustriskolen i Wien er ligeledes af den samme Kunstner.
I Wien begyndte man at benytte Majolika til at smykke og oplive
Façaderne; det er en Dekorationsmaade som først anvendtes med god
Virkning baade paa det østrigske Musæum og det kemiske Laboratorium i Wien,
endskjøndt den ikke naaede de gamle Majolikaers Farvepragt; lidt efter lidt
fandt den Anvendelse paa mange, navnlig Murstensbygninger. I den mest
storartede Stil betjente man sig af Majolikaer ved Udsmykningen af
Udstillingspaladset i Paris; hvad der ikke var af Jern og Glas, viste sig at
være sammensat af Majolikafliser; ogsaa i enkelte Partier af det Indre,
navnlig i Staden Paris’ Pavillon, var denne Dekoration benyttet.
Façadernes Forgyldning paa Parlamentshuset i Wien af Hansen
giver en alt for overdreven og prunkende Virkning og burde næppe vinde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
