Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bygningskunsten og dens Udvikling i de senere Aar - Façadernes Udsmykning paa Nutidens Bygninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
façadernes udsmykning paa nutidens bygninger.
49
almindelig Indgang. Anvendelsen af de gamles Polykromi synes heller ikke
ra adelig af klimatiske Aarsager.
Derimod har en sydlandsk Teknik, der for øvrigt allerede anvendtes i
nordlige Egne i det 16de og 17de Aarhuiidrede (saaledes i Prag), i den
sidste Tid fundet stor Udbredelse og er ogsaa meget passende.til smaa
Beboelseshuse, Villaer o s. v., hvorfor den ogsaa her skal behandles noget
mere omstændeligt; det er Sgraffito Dekorationen. Gjenindførelsen af denne
smukke, simple, billige og virkningsfulde Teknik skylde vi Arkitekten Gottfried
Semper, som først anvendte den paa et Vaaningshus i Hamburg og derefter
indførte den ved en monumental Bygning, nemlig Polyteknikum i Zürich
af Walther.
Naar man skal fremstille en varig Sgraffito, rappes om Foraaret eller
Sommeren Vægfladen grovt ud med en Mørtel, som bestaar af en Blanding
af Kalk og bedste Stenkulsslagger og lader derpaa Væggen blive fuldstændig
tør. Mange, som behandle Sgraffito Dekorationen paa en kunstnerisk Maade,
paastaa, at Vægfladen skal tørre Vinteren over og skal fryse igjennem. Det
sidste er vel fordelagtigt men ikke ubetinget nødvendigt. Naar den er
fuldstændig tør, kommer den første Optrækning. I Almindelighed bestaar
denne af en Blanding af 9 Dele Kalk, 3 Dele skarpt, ikke lerholdigt Sand
og 10 Dele Kulslagger; disse sidste maa være af det fineste Stenkul og
aldeles fri for Støv, da Støvet ikke forbinder sig med Kalken; bedst er det
at sørge for, at Kulpartiklerne ikke eie mindre end 5 Millimetre i
Gjennem-snit. Hvis Kalken er fed, maa man komme mere skarpt Sand og flere
Kulslagger i Blandingen. Med denne Blanding bliver Vægfladen overtrukket
saa tyndt som muligt, men dog saa tykt, at man ikke kan se noget af den
foregaaende Pudsning; den glattes derpaa ud paa Overfladen ved Hjælp af
Glattebrædtet. Derpaa kommer den anden Optrækning. Hertil tillaves
følgende tørre Blanding: 10 Dele godt lædsket Kalk (helst tørt lædsket, fordi
de smaa Stykker paa denne Maade falde fuldstændigt fra hinanden), 8 Dele
Sand, 120 Dele ganske fine Kulslagger, hvis Stykker ikke skulle være mere
end 1 à 2 Millimetre i Gjennemsnit, og hertil tager man 5 Dele tør sort
Jord. Til denne Blanding sætter man den Farve, man ønsker til Ornamenter,
sort (Kønrøg, Frankfurter sort), grøn (Kobolt grøn), brun (Umbra), rød
(indisk rødt), blaa, gul o. s. v. Farvemængden er forskjellig; af sort bruger
. man mindst (1 à 2 Dele), derimod mest af blaat; sort og brunt ere de
fordelagtigste Farver. Denne hele Blanding tillige med Farven maa omhyggeligt
prøves, forinden den lægges paa, hvorefter den tørres godt i 8—14 Dage.
Naar den er bleven tør, skal den igjen opblødes med Vand og røres godt
sammen, for at de enkelte Farvedele kunne blive fuldstændigt opløste og
ligeligt fordelte i Massen. Denne anden Optrækning maa glattes fint af med
Filtstokken (et med Filt overtrukket Glattebrædt). Vægfladen bliver der
efter omhyggeligt børstet af med Børsten, for at den kan blive saa glat som
muligt. Det kommer an paa Materialet, om dette skal ske, medens det er
Den nyeste Tids Opfindelser. 4
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
