- Project Runeberg -  Opfindelsernes Bog (1. Udgave) / 8. Den nyeste Tids Opfindelser /
50

(1877-1883) [MARC] Author: Friedrich Georg Wieck, André Lütken, George Lütken
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bygningskunsten og dens Udvikling i de senere Aar - Façadernes Udsmykning paa Nutidens Bygninger

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

50 façadernes udsmykning paa nutidens bygninger.

vaadt eller tørt. Derpaa følger den tredie og sidste Optrækning;
denne sker i det væsenligste med Kalkmælk, som man blander med den
Farve, der skal udgjøre Grundtonen i Ornamentet. Med denne Blanding
bliver Vægfladen belagt i P/2—S1/^ Millimetres Tykkelse. Naar den er
bleven tør, tegner man Ornamentet der paa og kradser det derefter ud med
Kniven. Nu kan man ogsaa give det et Overtræk med Fernis, hvorved
Farven bliver mørkere, men dette er dog ikke nødvendigt. Alt forbinder sig
nøje indbyrdes, da det tørrer samtidigt; hele Dekorationen er saa nær
beslægtet med den øvrige Pudsning og Udsmykning af Façaden, at den ikke
stikker af paa en saa grel Maade, som Tilfældet er med glaserede Majolikaer,
Mosaiker o. lign. I de seneste Aar har Sgraffito Tekniken taget et
betydeligt Opsving, og adskillige dygtige Arkitekter have løst store Opgaver,
baade paa offentlige og private Bygninger, ved Anvendelsen af samme.

Ved Benyttelsen af Renaissancens Forbilleder har man kunnet skaffe
Façaderne, som forhen var saa nøgterne, glatte og kolde, en rig Leddeling
og meget forskjellig artede plastiske og maleriske Prydelser. De Opgaver,
som Bygningskunsten har faaet at løse i de tvende sidste Aartier, have derfor
fremdraget et stort Antal dekorative Billedhuggere; ogsaa for Danmarks
Vedkommende kan nævnes Exempler.

Det er dog ikke blot den dekorative Plastik rnen ogsaa den dekorative
Malekunst, som har den nyeste Tids Udvikling af Bygningsvæsenet at takke
for en overordentlig Opblomstring. Dekorationen af Loggier viser sig endnu
alt for meget bunden til den tidligere Maleretning; saaledes ere Arbejderne
paa Operahuset i Wien (von Schwind) ligesom paa Theatret i Dresden endnu
altfor meget Billeder, hvorimod J. Lenepveu og Paul Baudry paa Operahuset
i Paris have givet rigtige, men maaske allerede noget betænkelige dekorative
Malerier; navnlig er der hos den første en paafaldende Tilbøjelighed til efter
nogle Kunstneres Maner i det 17de og 18de 2karhundrede at benytte sig af den
perspektiviske Forkortning, set franeden opad, som først blev bekæmpet
af Rafael Mengs. Heldigere og mere holdende sig til den givne Stil ere
Schwinds Arbejder paa Wartburg og Schagers paa Raadhuset i Hannover. I
Wien ses det dekorative Maleri mindre hyppigt paa Façaderne, hvorimod
det er optraadt desto mere betydningsfuldt og levende i Bygningernes Indre;
alle Stilarter ere godt anvendte, den bysantinske Stil i de græske Kirker og
i Synagogerne, den mauriske paa Nordbanegaarden, den romanske og gotiske
paa katolske Kirker; den italienske, franske og tyske Renaissance med deres
livlige og kraftige Mønstre og Rokokoen med sine sødladne, alle fandt de dygtige
skolede Kræfter, blandt hvilke Jobst og Brødrene Schønbrunner maa nævnes som
de mest betydelige. Her ere vi dog allerede inde paa den indvendige Dekoration,
der skal behandles i et andet Afsnit.

Den Rigdom paa Midler, som Studierne af de gamle Forbilleder og
Nutidens talrige Opfindelser skaffede til Veje, har ogsaa gjort det muligt ved
en udviklet Teknik at skabe virkiiingsfulde Sammenstillinger i midlertidige
Øjemed. Særdeles mange Udstillingsbygninger og Pavilloner havde kun den

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Thu Apr 4 10:51:27 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opfind1/8/0064.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free