Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bygningskunsten og dens Udvikling i de senere Aar - Anlæget af Stæder, Gader og større Pladser, Udvidelser af Byer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
64
ANLÆG AF STÆDER, GADER ETC.
anlæg. Blandt de Arbejder, der indkom til en Præmiekonkurrence i denne
Anledning, blev der ved den endelige Iværksættelse af Planen taget særligt
Hensyn til Ludwig Forsters. Desværre blev van der Nülls og
Siccards-burgs aandrigt gjennemførte Udkast, der søgte at udbytte de for Haanden
værende Fæstningsværker paa en malerisk Maade, slet ikke benyttede, medens
Friedrich Stacbe’s Plan øvede megen Indflydelse paa den endelige
Skikkelse. Wiens Ringstrasse mangler denne Tagen Hensyn til Axerne, som
gjør Paris’ Gader saa smukke. De monumentale Bygninger ligge i
Gadelinierne og kunne derfor ikke gjøre Virkning og tjene til Prydelse i længere
Fig. 56. Mariepladsen i München.
Afstande. Kun de nye Pladser: Raadhuspladsen mellem Parlamentsbygningen
og Universitetet, Raadhuset og Hofburgtheatret, Burgpladsen mellem det
kejserlige Slot og det mindre Schwarzenberger Palads have en afrundet
kunstnerisk Skikkelse.
Berlins nye Stadsdele frembyde ringe Interesse, da de for det meste
ligge i Udkanten af Byen og have Gader, der skære hverandre i rette Vinkler.
Königsplatz er, endskjøndt den mægtige Sejrssøjle staar paa Midten, alt for
stor til ikke at forringe Virkningen af Nabobygningerne; der mangler her en
saadan Deling som den, der er foretaget med Place de la concorde i Paris.
Derimod er Anlæget af de Gader, der ved Michaelsskirken staa i Forbindelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
