Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bygningskunsten og dens Udvikling i de senere Aar - Anlæget af Stæder, Gader og større Pladser, Udvidelser af Byer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ANLÆG AF STÆDER, GADER ETC.
65
med Spree-Kanalen, meget smukke. Et Anlæg efter en god Plan, men som
endnu ikke er færdigt, er Belle-Alliance Pladsen, der er rigt smykket med
Statuer o. lign.
I de fleste store Byer have Udvidelserne sjældent hævet sig til noget
virkeligt kunstnerisk Værd men have indskrænket sig til Anlæget af
retvinklede Huskvarterer, i hvis Tilblivelse Ingeniørens Lineal har havt mere
Del end Fantasien.
Kjøbenhavns Udvidelse havde længe været en bydende Nødvendighed;
med sin stadigt tiltagende Befolkning og Betydning som Handelsplads
indsnøredes den af Voldbæltet og af de forskjellige Statsetablissementer, som
til Dels hindrede Adgangen til Havnen. At bevare Kjøbenhavn som Fæstning
i den Skikkelse, den havde for 30—40 Aar siden, var en Umulighed, og det
blev derfor allerede for længere Tid siden tilladt at opføre Stenbygninger paa
»Broerne«, hvor man hidtil af militære Hensyn kun havde maattet bygge
af Træ. Det hjalp imidlertid ikke, Byen gispede efter Luft og Plads, og det
var Christian IVs gamle Nyboder, der først maatte falde for det nye
Kjøbenhavns Udvidelse. I Aarene 1854—1857 afgaves her et betydeligt Terræn,
der hurtigt blev bebygget, men endnu staar en ikke ringe Del af Nyboder
tilbage og er en Hindring for Reguleringen af denne Bydel og for
Gjennem-førelsen af den lagte Plan. Derefter kom Turen til Gammelholm med
Søetatens Bygninger og den botaniske Have. Ved Lov af 15 April 1859 bestemtes
det, at Flaadens Magasiner og Bygninger skulde flyttes til Nyholm, medens
Gammelholm med botanisk Have skulde afgives til Bebyggelse. I Løbet af
kort Tid rejste hele dette nye Kvarter sig; det var særlig Handelsstanden,
der slog sig ned her med sine Kontorer og Pakhuse og her fandt rigelig
Havneplads. Allerede i 1877 var Planen til Bebygningen gjennemført, og
det nye Kvarter stod omtrent færdigt med sine iøvrigt temmeligt kjedelige
Gader, hvor kun nu og da en Privatbygning præsenterer sig med et lidt
kunstnerisk Ydre. Hidtil havde Kjøbenhavn dog kun udvidet sig inden for
Voldene; det udstrakte Fæstningsterræn henlaa endnu ubenyttet, men endelig
blev dettes Bebyggelse fastslaaet ved Loven af 6 Juni 1867. Med Undtagelse
af Citadellet solgtes hele Fæstningsterrænet til Kommunen (herfra maa dog
ogsaa undtages Pladsen til den nuværende botaniske Have), der lod udarbejde
en Plan til dets Benyttelse, som fik kongelig Stadfæstelse i 1872. I dette
Aar tog man da ogsaa fat paa Voldens Sløjfning, og for Øjeblikket henstaa
endnu kun nogle smaa Rester, der vel ogsaa snart ville følge efter. Da dette
Bælte brast, gik Udvidelsen rask fra Haanden; det ene Areal efter det andet
blev solgt til Bebyggelse, og nu ere »Boulevarderne«, der ligge omtrent,
hvor Voldene tidligere stod, næsten fuldt bebyggede. Af stor Betydning for
Befolkningen ere de prægtige Parkanlæg, som Kommunen har ladet udføre,
hvoraf dog det saa kaldte »østre Anlæg« kun er midlertidigt, idet det en
Gang i Fremtiden maa rømme Pladsen for yderligere Udvidelse.
En særlig Betydning under disse Udvidelser har det kj øbe nhavnske
Byggeselskab haft. Under Etatsraad, Professor Mel dahis dygtige Ledelse
Den nyeste Tids Opfindelser.
5
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
